Opklaring på børserne

Investorerne havde fundet købelysten frem igen og kastede sig atter over aktierne.

Efter en noget trist start på julemåneden var der endelig tegn på opklaring i de globale aktiemarkeder onsdag. Det var især lidt lysere udsigter for den amerikanske økonomi, der fik investorernes købelyst tilbage på sporet, idet et par overraskende pæne nøgletal slog en mere optimistisk tone an.

Først og fremmest viste en foreløbig opgørelse over antallet af beskæftigede i den private sektor i USA, at der stadig er liv i verdens største økonomi. Det hævede straks forventningerne til fredagens officielle jobrapport over beskæftigelsen i november, og på lidt længere sigt gav det investorerne yderligere tro på en rentenedsættelse, når bestyrelsesmedlemmerne fra den amerikanske centralbank stikker hovederne sammen i starten af næste uge.

Enkelte analytikere taler nu om muligheden for en nedsættelse på en halv procent, men den overvejende forventning er dog stadig, at Federal Reserve nøjes med et lille nøk ned på en kvart procent til 4,50 pct.

En lempelse af pengepolitikken er altid populær i aktiemarkedet, idet virksomhederne får adgang til billigere kapital og forventningerne til forbrugernes købevillighed styrkes, og dette gav også onsdag udslag i en løftet stemning på børserne i både Europa og USA.

Dermed lagde investorerne de seneste dages bekymringer over kreditkrisens følgevirkninger fra sig og kastede sig atter over aktierne fra den finansielle sektor, da især bankerne er blandt de selskaber, der vil få glæde af billigere kapital, og det udløste onsdag en pæn revanche til verdens største bankkoncern Citigroup, der steg med 3 pct. i New York onsdag aften oven på det seneste par dages nedtur.

OPEC fastholder produktionen


..

Læs også