Hvem skal bekymre sig om digitalt tv

Den største revolution i tv-branchen siden der kom farve på skærmen, mener nogen. Men hvad er fup og fakta i den megen snak om Danmarks nye jordbaserede tv-net?

Ved midnat d. 31. oktober 2009 slukkes det gammelkendte, såkaldt analoge tv-signal i Danmark. Før det sker, skal hundredetusinder af husstande investere i udstyr, der kan modtage det nye digitale signal, for at undgå sort skærm.

Der er stadig knap to år til D-dag, men diskussionen af emnet hensætter allerede tv-branchen i en tilstand af allerstørste ophidselse. For der står nemlig markedsandele og store penge på spil for både tv-kanaler og distributører.

Til gengæld er overgangen til digitalt tv ikke for alvor blevet en folkesag - endnu. Dertil har debatten hidtil været præget af for meget teknisk alfabetsuppe.

Lad os se på nogle af de mest udbredte spørgsmål om det nye tv-net:

Hvad er fordelene ved digital tv-transmission?

Det giver bedre lyd og billeder. Den analoge transmission baserer sig på elektriske signaler, der giver skygger og støj, mens et digitalt format, der bygger på cifre, er mere ”rent.” Digital transmission betyder samtidig, at flere programmer kan presses sammen på mindre plads. Derfor forventes det, at det nye net kan tilbyde mindst 20-25, og måske flere, kanaler til danskerne...

Læs også