Nye momsregler

Fra 2010 bliver alting meget lettere.

I hvert fald for danske virksomheder, der handler på tværs af Europas grænser. En ny momspakke i EU gør, at det bliver nemmere for danske virksomheder at få afregnet momsen og få betalt den tilbage, når de har købt serviceydelser i udlandet.

Med de nye regler skal danske virksomheder betale dansk moms på ydelser købt i EU, og tilbagebetalingen sker derefter via internettet. Derudover slipper virksomhederne for at opkræve dansk moms, når de handler med kunder i andre EU-lande.

Men der er også ulemper: Der ikke længere nogen fidus i at lejer biler og busser i Tyskland for at spare på momsen. Derfor kommer momspakken især til at ramme leverandørerne af den kollektive trafik. Eksempelvis er stort set alle Arrivas 2100 busser i Danmark lejet i Tyskland.

Skatteminister Kristian Jensen (V) lover dog kompensation.

/ritzau/

Læs også