Smedegaard skærer i ledelsen

Ny APM-chef fortsætter stilen fra Carlsberg og vil skabe klare kommandoveje i containerforretningen.

Nils Smedegaard Andersen har udløst sit første større jordskælv i A.P. Møller - Mærsk. Den nødlidende containerforretning, Maersk

Line, skal reorganiseres, så bureaukratiet bliver mindre, indtjeningen løftes, og man kan fastholde positionen som verdens største containerrederi.

De ledende medarbejdere fik allerede mandag et brev fra Maersk Lines skibsreder Eivind Kolding. Her gjorde han det klart, at divisionen skal splittes op, og ledelsesgruppen slankes øjeblikkeligt fra ni til syv mand. Ude i de enkelte forretninger kan der gå helt op til et år, før ændringerne er slået fuldt igennem.

»Containerforretningen er blevet for bureaukratisk og tung. Vi skal gøre divisionen mere enkel i sin opbygning, så vi kan fokusere yderligere på de enkelte enheder, men uden at fordelene ved at have selskaberne samlet et sted sættes over styr,« siger Eivind Kolding.

Klar kommandovej


..

Læs også