OPEC's jerngreb fortsætter

De faldende oliepriser får OPEC til at fastholde uændret olieproduktion i 1. kvartal 2008.

De seneste to ugers olieprisfald fik onsdag Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) til at fastholde uændret olieproduktion i første kvartal af 2008.

OPEC har ellers været under politisk pres for at sætte olieproduktionen i vejret fra bl.a. det Internationale Energi Agentur (IEA), der beskylder organisationen for at holde verdensmarkedet i et jerngreb.

På sit ministermøde i går i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater valgte OPEC imidlertid at ignorere kravene om mere olie. Det skete med henvisning til, at oliepriserne siden rekordnoteringen på 99,29 dollars pr. tønde på New York Mercantile Exchange (Nymex) er faldet med 10 dollars pr. tønde, hvilket OPEC vælger at tage som udtryk for et velforsynet verdensmarked.

Forud for beslutning blev OPEC's ministerråd præsenteret for de seneste prognoser fra organisationens egne økonomer, der peger på den store usikkerhed omkring den verdensøkonomiske udvikling i 2008.

Dystre prognoser

..

Læs også