Banker: Fokus på arbejdspladser

Årsmøde i Finansrådet Manglende interesse fra myndighederne kan betyde, at finanssektoren vælger Danmark fra og flytter arbejdspladser til bl.a. Stockholm

Arbejdspladser i den finansielle sektor skal på dagsordenen, ligesom bioteknologi og kreative erhverv er det. Ellers vil banker og finansvirksomheder søge mod byer som Hamburg, Dublin, Edinburgh og Stockholm. Sådan lyder opsangen til politikerne fra formanden for Finansrådet, Peter Schütze, som også er landedirektør i Nordea:

»Det politiske fokus på at skabe de bedste vækstbetingelser for bioteknologi og kreative erhverv er langt større end på det finansielle område. Det kan bekymre. For rundt omkring os er der stærke initiativer i gang for at gøre andre byer til finansielle centre,« sagde Peter Schütze på Finansrådets årsmøde i går.

Ifølge Finansrådets Metropolindex har den finansielle sektor den største koncentration af arbejdspladser med 41.000 arbejdspladser i Region Hovedstaden. Til sammenligning har den kemiske industri, som medicinalindustrien er en del af, knap 24.000 arbejdspladser i Hovedstaden.

»Det er ingen naturlov, at danske banker lægger deres hovedsæder og deres faglige ekspertise i København. Filialerne rundt om i landet skal nok blive, hvor de er. Men fageksperterne i handelsområderne, it, kapitalforvaltningen og alle de andre såkaldte hovedkontorsfunktioner kan i virkeligheden placeres hvor som helst på kloden, det er mest lønsomt for banken.«

Det er ifølge Peter Schütze især Stockholm, som driller København, idet kun én af verdens 50 største banker, Fortis, har investeret i København, mens syv har investeret i Stockholm på fire år.

Væk med lønsumsafgift

..

Læs også