Dong i vandkraft

Energiselskabet Dong Energy øger sin ejerandel af det norske vandkraftselskab Salten Kraftsamband (SKS).

Fra et eje 3,3 pct. af aktierne vil det danske selskab fremover have knap 24 pct. Samtidig ændres SKS' vedtægter, så større aktionærer også får mere indflydelse på selskabet. »Vi har i en årrække været en del af ejerkredsen i SKS, og nu fik vi mulighed for at øge vores aktiepost og derved vores mulighed for at deltage i udviklingen af selskabet. Det falder godt i hak med vores nordeuropæiske vækstambitioner inden for vedvarende energi,« siger administrerende direktør i Dong Energy, Anders Eldrup. Ud over sine aktier i SKS ejer Dong Energy en tredjedel af det nordnorske vandkraftselskab Narvik Energi, der via selskabet Nordkraft ejer 15 procent af SKS.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også