Mercedes på banen

Bang og Olufsens nye samarbejdspartner i bilindustrien præsenteres tirsdag den 11. december.

Jyske Bank har tidligere peget på Porsche og Alfa Romeo som sandsynlige samarbejdspartnere, men senest er også Mercedes bragt på banen som en mulig kandidat, og det vil være godt for Bang & Olufsen, vurderer analytikerne hos Jyske Bank. I 2006 rullede mere end 1,2 mio. Mercedes-biler ud fra virksomhedens fabrikker. »En samarbejdsaftale mellem B&O og den tyske bilproducent indeholder derfor et kæmpe potentiale. Sammenlignet med B&O's nuværende samarbejdspartner, Audi, producerer Mercedes langt flere biler rettet mod det absolutte luksussegment,« skriver Jyske Bank.

Jyske Bank ser derfor gode muligheder for et succesfyldt samarbejde mellem Mercedes og B&O. Jyske Bank venter, at samarbejdsaftalen offentliggøres på Bologna International Motor Show, som løber af stablen den 7-16. december.



RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også