Uambitiøse krav til garantiobligationer

Efter stærk kritik af strukturerede produkter har Finansrådet og Finanstilsynet lavet nye retningslinier for markedsføring.

Kritikken er hård af de nye retningslinier, som skal hindre bankerne i at proppe garantiobligationer ned i halsen på kunderne uden at fortælle om omkostninger og risiko.

De ændrer ikke på noget, lyder vurderingen.

Flere undersøgelser har i 2007 udpeget strukturerede produkter med sikkerhed mod tab af hovedstolen og mulighed for gevinst som et problemområde, hvor investorerne løber risikoen, og banken scorer gevinsten. Samtidig er produkterne markedsført som en drømmeinvestering.

Derfor har bankernes organisation Finansrådet og Finanstilsynet nu udarbejdet fire anbefalinger til salget af garantiobligationer.

Markedsføringsmaterialet skal forklare obligationens opbygning, foretage en afkast simulering, angive forventeligt afkast af alternativ investering og rumme ÅOP.

»Det er kejserens nye klæder. Hovedparten af sektoren lever allerede op til de krav. Garantiobligationer er et godt produkt, hvis forbrugerne investerer på et oplyst grundlag, men det hjælper de her retningslinier ikke på. Eksempelvis er kravene til afkastsimulering så vage, at ingen behøver stramme op. Det er meget fint at fortælle forbrugerne, at de både kan tabe og vinde, men skal de bruge det til noget har de brug for at få at vide, hvor sandsynlige scenarierne er. Hvad de egentligt kan vente at få i afkast,« siger Peter Rixen, der er partner i rådgivningsfirmaet Coin Competitive Investments.

Økonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum er enig.

Uambitiøst

..

BRANCHENYT
Læs også