PAL-skatten truer - eller gør den?

Vi skal til det igen, eller skal vi? Det er tid til at betale PAL-skat. Det er den skat, man betaler af afkast i en pensionsordning.

Når jeg sætter spørgsmålstegn ved, skyldes det udelukkende, at den seneste tids aktieuro jo kan have den betydning, at der vil være nogen eller mange, der slet ikke får et afkast eller oplever et tab.

Skatten var sidste år genstand for voldsom diskussion.

Det skyldtes ikke mindst, at det kom bag på flere investorer, at de skulle betale så mange penge i skat, fordi aktieåret 2006 var så fremragende. Det skyldtes også, at flere banker bad folk om at tvangssælge papirer eller indbetale yderligere for at betale PAL-skatten, og det havde bankerne ganske enkelt ikke ret til.

Men mon ikke det er på plads i år?

Under alle omstændigheder er det værd at hæfte sig ved, at PAL-skatten er den laveste overhovedet, når det drejer sig om beskatning af værdipapirer. Samtidig er den ganske enkel.

Hvis man havde 100.000 kr. stående på sin pensionskonto den 1. december 2006 og den 30 november 2007 har 110.000 kr. uden at have indbetalt yderligere på pensionen i løbet af året, så skal man betale 15 pct. af de 10.000 kr. uanset hvordan gevinsten er opstået.

Og skatten skal betales af alle gevinster.

- Kontantrente.

- Rente af almindelige obligationer.

- Rente og indekstillæg af indeksobligationer (udstedt efter 31.12.1998).

- Udtrækningsgevinster på obligationer.

- Aktieudbytter.

- Kursgevinst eller tab på obligationer, aktier, tegningsretter og konvertible obligationer.

- Valutakursgevinster eller tab.

PAL-skatten er faktisk så lav, at det for topskatteydere kan betale sig at indbetale via en ratepension, også selv om de hæver den i utide.

En investor har 100.000 kr., som han investerer i obligationer, der giver en rente på 5 pct. altså 5.000 kr.

Af dem skal han typisk betale 33 pct. i skat. Dermed har han 103.350 kr. tilbage efter et år.

Bliver pengene anbragt via en ratepension, kan han indbetale 250.000 kr. De 100.000 har han selv, de 150.000 kr. ”betaler” skattevæsenet. Det giver 12.500 kr. i rente. Af dem betaler han PAL-skat. Tilbage er der 10.625 kr. Den samlede formue er nu 260.625 kr.

Den beslutter han at hæve i utide. Så skal der betales en afgift på 60 pct. MEN det giver en nettoformue på i alt 104.250 kr. Han har altså tjent 900 kr. mere, end hvis han havde investeret via frie midler.

Så vel kan det være irriterende at betale PAL-skat. Men husk, at satsen ”kun” er 15 pct., og at man kun betaler skat, når man har tjent penge.


BRANCHENYT
Læs også