Energiudspil på vej mod fødselsdag

Regeringens energiudspil blev præsenteret i januar som en energipolitisk milepæl. Nu viser kalender snart januar igen, og en aftale lader stadig vente på sig.

»Det er en meget vigtig dag for dansk energipolitik.«

Sådan faldt ordene fra daværende transport- og energiminister Flemming Hansen (K), da han 19. januar i år fremlagde VK-regeringens ambitiøse energiplan, der satser på en fordobling af produktionen af vedvarende energi inden 2025.

Men selv om dagen af alle ministre blev betegnet som skelsættende, lader resultatet af udspillet vente på sig.

Oprindelig var målet at have en bred energiaftale på plads inden sommerferien. Det glippede. Siden fulgte folketingsvalget, som sparkede forhandlingerne til hjørne nok engang.

Sidste uge genoptog klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) for første gang siden juni forhandlingerne om ”En visionær dansk energipolitik”, men allerede nu står det klart, at energiudspillet når at fejre et års fødselsdag, inden en aftale er i hus.

Efter de seneste forhandlinger mødes parterne nemlig ikke før i januar, hvor der foreløbigt er afsat tre dage til nye drøftelser.

Det langstrakte forløb er blevet forklaret med, at der er utallige løse ender, som nødvendigvis skal gå op i en højere enhed, før en bred aftale kan blive til virkelighed.

Presser på


..

Læs også