Danske Bank ramt af it-nedbrud

Kortbetalinger og overførsler til og fra Danske Bank fra i fredags er ikke gennemført som ventet.

Danmarks velsmurte bankmaskine er ramt af et mindre nedbrud. Det er overførsler og kortbetalinger til og fra Danmarks største bank, Danske Bank, fredag, som i flere tilfælde ikke er gennemført som ventet.

»Vi er nødt til at rulle betalingerne frem og tilbage. Det betyder, at temmelig mange privatkunder får trukket deres penge en eller to dage senere. Dem bliver det lidt billigere for,« siger pressechef i Danske Bank Jonas Torp. Værre ser det ud for erhvervskunderne, hvor Danske Bank bliver nødt til at kompensere for manglende rente, hvis pengene ikke er nået frem i tide.

»Der vil være erhvervskunder, som får penge ind en dag eller to senere. De skal selvfølgelig have en godtgørelse. For langt de flere kunder er det to kr. eller deromkring, men det kan også være op til 1.000 kr., fordi pengene er kommet for sent i forhold til, hvad en erhvervskunde havde ønsket sig.«

Det er ikke kun Danske Bank-kunder, som er ramt, fordi det både er betalinger til og fra banken. Danske Bank har dog styr på både Nordeas og egne kunder. Det er transaktioner med andre banker, som i går fortsat voldte problemer for banken.

Forventer det løst i nat


..

Læs også