Søde udsigter

Den britiske producent af slik og sodavand, Cadbury Schweppes, regner med at realisere en omsætningsvækst på mere end 6 pct. i år, fremgår det af en trading update tirsdag.


Dermed er virksomheden godt på vej til at overgå de tidligere udmeldte forventninger, der i juni lød på en vækst i omsætningen på 4-6 pct.

Det er især det amerikanske tyggegummisalg og salget af chokolade på det britiske marked, der viser gode takter, skriver Bloomberg News.

Tidligere i år offentliggjorde selskabet planer om at fyre op mod 15 pct. af arbejdsstyrken i slikdivisionen - svarende i runde tal til 7.500 ansatte - i et forsøg på at gøre det mere profitabelt. Slankekuren forventes at være med til at øgeoverskudsgraden fra omkring 10 pct. op til i nærheden af 15 pct.

matti

Læs også