Carlsberg på opkøb

Den svenske finansminister, Mats Odell, mener ifølge Bloomberg News, at Vin & Sprit bliver sat til salg næste år.

Regeringen vil modtage bud på hele selskabet i en auktion og sælge til højstbydende, forlyder det.

Carlsberg har tidligere givet udtryk for interesse i at købe dele af den svenske, statsejede kæde. Men det virker ikke logisk, vurderede Nordea i en markedskommentar mandag. Carlsberg har dog allerede rettet henvendelse til de svenske myndigheder.

»Bryggeriet samarbejder i forvejen med Vin & Sprit på restaurant-markedet i Sverige, og det fungerer aldeles udemærket. Vi vil sammen kunne opnå en helt masse omkostningssynergiern,« sagde Paul Bergqvist, bestyrelsesformand i Carlsberg Sverige, til RB-Børsen i juli.

Carlsberg er ikke interesseret i Absolut Vodka samt Vin & Sprits øvrige internationale spiritusmærker. Carlsbergs interesse er ifølge Bergqvist udelukkende de enheder i Vin & Sprit, som distribuerer vin og producerer lokale spiritusmærker.

RB-Børsen

Læs også