Av - min guldtand

»AV« - stønner patienten i tandlægestolen, da tandlægen borer ind i en nerve.

Det usædvanlige er ikke, at det gør ondt, når tandlægen rammer ved siden af. Det usædvanlige er, at patienten er en robot. En menneskelignende robot som reagerer, når tingene ikke er, som de skal være - og fortæller personen med boret, at nu er alt i orden igen.

Den smertefølsomme patientrobot blev præsenteret i sidste uge ved den internationale robotudstilling i Tokyo. Det er en prototype, som har været i brug siden september til træning af fremtidens japanske tandlæger. Med hud og hår og fine hvide tænder ligner robotten et menneske så meget som muligt, så de studerende er så tæt på virkeligheden som muligt under træningen af deres praktiske færdigheder

***


UDSTILLINGEN I TOKYO finder sted hvert andet år og er en af verdens største. Mere end 200 firmaer og 50 organisationer viste, hvad de nu har nået siden sidst.

For to år siden var fokus stadigvæk på de mere science fiction-agtige aspekter af menneskets og robottens fælles fremtid. I dag er fokus mere end nogensinde på udvikling af robotten til menneskets næstbedste ven. Men der ligger selvfølgelig et betydelige grænseland mellem de humanoide robotter og deciderede industrirobotter.

Der er for eksempel robotten kaldet Mr. Cube. Hr. Terning er så klog og så fiks på fingrene, at han indenfor fem minutter kan løse en Rubiks terning. Det er vi nogle, som sagtens kan blive imponeret over. Men for hardcore terningeløsere er det ikke specielt hurtigt. De hurtigste mennesker har gjort det på under ti sekunder.

Gennembruddet ligger i, at den kan skelne farverne, analysere dem og reagere aktivt og kreativt på dem - egenskaber der er et gennembrud i industrien.

***


MEN DET ER i nærkontakten, at tidens store udfordringer ligger. Japanerne bliver ældre og ældre og føder færre og færre børn. Den kombinationen har fået forskerne til at fokusere på robotter, der kan afhjælpe manglen på hjælpere i hjemmet og i sundhedssektoren.

En sådan automatiseret hjemmehjælper blev præsenteret på udstillingen. Den er halvanden meter høj med blå øjne og demonstrerede blandt andet, hvordan den kan hjælpe ældre mennesker ud af sengen og bistå dem med at lave morgenmad.

Det behøver selvfølgelig ikke at være ældre mennesker. Andre ville sikkert også kunne finde en sådan mekaniseret hushjælp nyttig at have ved hånden - specielt i betragtning af, at den hverken skal have løn, ferie eller fri om søndagen og heller ikke bliver gravid eller beruset.

»Vi befinder os i en overgangsperiode mellem en verden af legetøj og opvisning, og en verden med en tilværelse sammen med robotter,« som en af udstillerne forklarede.

***


FREMGANGEN er massiv. Og det går hurtigt. Alligevel skal man ikke forvente, at robotter kan udvikles til alt. Især på de områder, der kræver fysisk kontakt, er robotter ikke specielt egnede. En anden af tidens trends på området er ikke kun at definere, hvad robotter kan - men i høj grad også, hvad de ikke kan.

I et samværet mellem menneske og robot er der begrænsninger. Det er for eksempel de psykologiske faktorer, der gør, at man udvikler robotter i menneskets billede, selv om det i princippet ville være meget nemmere bare at samle en bunke kredsløb uden at tage hensyn til udseendet. Men vi mennesker bliver utrygge med en hushjælp af den type - hvorimod vi godt kan acceptere, at en maskine tager opvasken, når bare den ligner et menneske.

Det er derfor, patientrobotten skal være så menneskelig som muligt, og for eksempel ligesom et mennesker kniber øjnene sammen eller reagerer med hænderne, når de unge tandlægestuderende borer i den forkerte guldtand. Fremtidens helt store spørgsmål bliver selvfølgelig, hvordan mennesket reagerer den dag, tandlægen er en robot.

janlund@tkc.att.ne.

Læs også