Fisk på (skrive-)bordet

Eksperter mener, at EU's fælles fiskeripolitik er gået på grund. Den skal forandres for at sikre både fisk og fiskere. Danmark presser på for forandringer

For mange danskere kan politiske beslutninger, som træffes i EU's ministerråd, ofte virke noget fjerne. Men for ét erhverv er det helt nærværende og afgørende, hvad EU's ministre hvert år enes om i ugen op til jul. Det har nemlig direkte konsekvenser for hele branchens økonomi i året, der indledes få dage efter rådsmødet.

Traditionen er, at decembermødet for EU's landbrugs- og fiskeriministre bruges til afgørelser om fiskekvoter og reguleringer for det kommende år. Det bliver også tilfældet under denne uges samling, som indledes i dag. Fiskeriet for 2008 fylder en stor del af dagsordenen på mødet, der er berammet til at vare tre dage.

I år mødes Ministerrådet dog med EU-Kommissionen i skyggen af konklusioner fra flere rapporter, som samstemmende fastslår, at den fælles fiskeripolitik er under pres og trænger til omfattende forandringer.

Politikken baseres på, at alle fiskebestande i EU's farvande reguleres i fællesskab ved, at der samlet vedtages årlige kvoter og restriktioner af fiskeriet, som det enkelte land skal forvalte. Gennem de seneste år har der været fokus på, at der i flere farvande alligevel er store urapporterede landinger af især torsk. Den art har i nogle år været truet. Derfor er der i EU indført genopretningsplaner for bestanden.

Tidligere på året var især Polen i søgelyset for at se gennem fingre med netop store ulovlige landinger af torsk fra Østersøen.

Fra flere sider peges på, at det europæiske fiskeri må og skal styres bedre, så der ikke fortsat er ulovlige og urapporterede fangster.

Frygten blandt havbiologer, miljøorganisationer og fiskere er, at det ellers kan ende med et torskekollaps. Erfaringerne fra kysten ved Newfoundland i Canada, hvor torskebestanden brød sammen i begyndelsen af 1990'erne, skræmmer.

EU-Kommissionen, som er ansvarlig for regulering af det fælles fiskeri, har også de seneste måneder fået flere klare bud på, at den fælles fiskeripolitik har betydelige svagheder.

Kommissionen i Bruxelles bad selv tidligere på året to fremtrædende, eksterne eksperter fra USA og Storbritannien udarbejde en rapport om, hvordan den fælles fiskeripolitik virker. Den 75 sider lange rapport er ikke blevet offentliggjort og betragtes fortsat som et internt arbejdspapir, der skal bruges til revurdering af fiskeripolitikken. Den er dog alligevel sluppet bredt ud. De to akademiske eksperter fastslår, at EU's fælles fiskeripolitik lider under en meget højere grad af overfiskeri end i sammenlignelige lande. Samtidig mener de, at indtjeningen i erhvervet er for lav. Og det går langsomt med at reducere kapaciteten i EU's fiskeriflåde.

Det internationale analyseinstitut Marine Ressources Assesment Group har i en anden rapport - bestilt af Verdensnaturfonden, WWF - fastslået nogenlunde samme konklusioner: Hvis EU havde fulgt den biologiske rådgivning, ville der i dag være flere fisk i Europas farvande.

Og endelig er der netop leveret en sønderlemmende kritik af Europas fiskerikontrol fra EU's revisionsret. Den fastslår i en beretning, at der er behov for gennemgribende reform af kontrolområdet i den fælles fiskeripolitik.

EU's fiskerikommisær, Joe Borg fra Malta, fastslår, at kritikken fra revisionsretten kommer på et kritisk tidspunkt. Der vil i 2008 komme forslag om en ny forordning for netop kontrol. Joe Borg erkender samtidig, at den seneste reform af EU's fælles fiskeripolitik, som blev gennemført i 2002, ikke var vidtrækkende nok.

Revisionsretten konkluderer direkte, at fiskeridata indsamlet i medlemsstaterne er upålidelige og ufuldstændige. De kan ikke alene anvendes som grundlag for fastsættelse af de samlede, tilladte fangstmængder og kvoter. Desuden hedder det, at sanktioner, som de nationale fiskerimyndigheder idømmer ved overtrædelser af reglerne, ikke er hårde nok til at virke afskrækkende. Endelig fastslår Revisionsretten, at overkapacitet i EU's fiskeriflåde fører til overfiskeri og underrapportering.

Den markante kritik - og dermed en dyster stemning om den fælles fiskeripolitik - kommer ellers samtidig med, at der for første gang i en årrække faktisk er udsigt til en forhøjelse af kvoten for torsk i farvande, som har allerstørst, økonomisk betydning for danske fiskere. Norge og EU har op til det afgørende rådsmøde allerede forhandlet 2008-kvoter for de fælles farvande. For dansk side er det Nordsøen og Skagerrak. Resultatet blev, at torskekvoten næste år faktisk hæves med 11 pct.

Biologerne i det internationale havundersøgelsesråd ICES har gennem en årrække vurderet netop den bestands tilstand til at være kritisk. Så anbefalingen derfra har lydt på et torskestop. Det er dog efter politiske forhandlinger alligevel endt med kvoter af en vis art kombineret med forskellige begrænsninger i fiskeriindsatsen og genopretningsplaner.

Biologerne i ICES mener i årets anbefalinger til gengæld, at antallet af unge fisk nu er stigende. Den såkaldte fiskeridødelighed falder som konsekvens af netop de seneste års regulering af fiskeriet.

Trods de positive budskaber har ICES dog foreslået EU en fortsat reduktion i Nordsøen, så de unge torsk får mulighed for at vokse sig stærke. Men det råd bliver ikke fulgt, så der er udsigt til en forhøjelse af torskekvoten i Nordsøen. Dermed er et af de sædvanligvis svære punkter under rådets fiskeriforhandlinger afklaret, allerede før ministrene samles. Samtidig har Ministerrådet også tidligere på efteråret indgået en aftale om fiskeriet i Østersøen med markante nedskæringer af torskekvoten. Så det element er desuden på plads.

Der venter dog de næste dage runder om en række andre forhold, som har stor betydning for danske fiskere - og deres økonomiske rådgivere, når der skal lægges budget for 2008. Det gælder flere arter i Nordsøen, industrifiskeriet og andre emner. Der samler sig samtidig stor opmærksomhed om fiskeriet efter torsk i Kattegat, hvor EU-Kommissionen har spillet ud med en reduktion på 25 pct. i 2008-torskekvoten. De danske fiskere protesterer inderligt imod det og kræver i stedet en forhøjelse med 15 pct.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som fortsat er ny på posten og har debut som dansk chefforhandler ved EU's decemberrunden, mener, at der skal være krav om brug af skånsomme redskaber i Kattegats torskefiskeri. Med en obligatorisk ordning håber hun, at reduktionen på 25 pct. kan forhandles væk. Ministeren mener generelt, at der skal større belønning ind i den fælles fiskeripolitik, så fartøjer, der fisker selektivt, så de ikke tager flere fisk med ind end højst nødvendigt, får en gevinst.

Hidtil har fiskeripolitikken mere været præget af kollektive sanktioner med nedskæringer og restriktioner for alle.

Netop bæredygtighed og skånsomt fiskeri er også i fokus fra mange sider. Danmarks Fiskeriforening støtter således op til forhandlingerne i Bruxelles bl.a. et britisk forslag. Det går på, at fartøjer som demonstrerer, at de undgår at fange torsk, ikke skal underlægges de gældende ordninger med havdage. Som led i en genopretningsplan for torskebestanden i bl.a. Nordsøen er der også indført havdage, som fastlægger, hvor ofte det enkelte fartøj må være på havet.

Alt peger på, at denne uges forhandlinger atter ender med et politisk kompromis, hvor der forsøges at tage hensyn til alle parter. Men fra dansk side er signalet også klart, at der er behov for en ny og bedre fiskeripolitik. I grundlaget for den nye VK-regering er det direkte fastslået, at EU's fiskeripolitik er blevet stadig mere kompliceret og uigennemskuelig. Derfor stiler regeringen - og dermed fødevareminister Eva Kjer Hansen - højt ved kontant at bebude et dansk forslag til en helt ny europæisk fiskeripolitik. Den skal bl.a. belønne lande, som fisker skånsomt.

Så der er emner nok på bordet, når den danske minister fra mandag morgen mødes i Bruxelles med de 26 kolleger, EU-Kommissionen samt en hærskare af embedsmænd og eksperter for at trække endnu en fiskeriaftale i land.

Ud over de forhandlinger skal ugens EU-møde også bruges til at afklare flere tunge sager inden for landbruget, hvor den vægtigste nok er en vinreform. Så der går nok endnu flere dage, inden julestemningen indfinder sig hos EU-ministrene. Og nok også i de erhverv som EU-beslutningerne direkte vedrører.

jesper.olesen@jp.dk

Læs også