Siemens på sort liste

Norges forsvarsminister, Anne-Grete Strøm- Erichsen, vil ikke lade elektronikgiganten Siemens få flere opgaver for forsvaret.

»Vores tillid til Siemens er forsvundet. Det siger sig selv, efter at de har overfaktureret med 50 mio. kr.,« siger hun til Aftenposten. Løbende kontrakter med Siemens vil imidlertid ikke blive ophævet. Flere ledere i det norske forsvar er blevet sigtet for korruption, efter det kom frem, at en del af forsvarets topfolk har ladet sig begave af Siemens og modtaget luksusgaver for hundredtusinder af kroner over tre år.

/ritzau/NTB

Læs også