Ophedet økonomi og politikerlede

Letlands regering, der tiltrådte for kun et år siden, er netop gået af efter forsøg på at afskedige anti-korruptionschefen.

Høj økonomisk vækst, emigration af kvalificeret arbejdskraft, kraftig privat låntagning og en ekspansiv finanspolitik har skabt fare for overophedning af økonomien.

Den kommende regering vil fortsat arbejde for Letlands optagelse i eurozonen, hvilket bliver vanskeligt med den nuværende økonomiske politik.

MARKEDET Siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen i 1991 har lettisk politik været turbulent. Hele 13 regeringer har man været igennem, og nu er den seneste netop afgået kun et år efter sin tiltræden.

Den afgåede statsminister, Aigars Kalvitis, har siddet siden november 2006, men hans forsøg på at fyre chefen for Letlands antikorruptionsbureau, kort før han skulle rapportere om kampagnebidrag til regeringskoalitionen, gav anledning til så omfattende protester, at det tvang regeringen til at gå af.

En ny regering ventes dannet inden jul. Parlamentsvalg i utide ligger ikke for.

Samtidig er økonomien ved at koge over. Med en inflation over 10 pct. og et underskud på betalingsbalancen på over 20 pct. samt en fast valutakurs til euro, styrer man mod problemer.

Den kommende regering forventes da også markant at stramme finanspolitikken, da der ellers vil være risiko for, at økonomien løber løbsk, og Letlands forhåbninger om at optages i Eurozonen må skrinlægges for en længere periode.

Letland blev optaget i NATO og EU i 2004. Hovedparten (60 pct.) af den 2,3 mio. store befolkning er etniske letter, og de resterende er primært russere. Statssproget i landet er lettisk, men russisk er dog også relativt udbredt - både i private hjem og i forretningsverdenen.

Forholdet til Rusland præges af Letlands store russiske mindretal (ca. 30 pct.) og er for tiden i en positiv udvikling.

Siden optagelsen i EU er mange lettere emigreret til andre EU-lande for at arbejde, hvor specielt Storbritannien, Irland og Sverige er populære. Den høje økonomiske vækst, til dels lånefinansieret, og emigrationen har medført mangel på kvalificeret arbejdskraft og en betydelig løninflation.

Arbejdsløsheden var i 2006 på omkring 7 pct., men 40 pct. af de arbejdsløse har været uden for arbejdsmarkedet i over et år.

Desuden har mange ældre borgere deres uddannelse fra sovjettiden og er ikke tilstrækkeligt kvalificerede til job i en moderne økonomi.

Næsten halvdelen af landets areal er dækket af skov, og tømmer er da også en af landets vigtigste eksportvarer. Derudover er transithandel en vigtig indtægtskilde for Letland, men de lettiske havne er dog i skarp konkurrence fra nyåbnede havne i Rusland.

BRANCHER Træ- og metalindustrierne har traditionelt været de store erhvervssektorer, men i de senere år har de højeste vækstrater været inden for byggeri og anlæg, it og telekommunikation, energi og miljø samt fødevarer og fødevareforarbejdning.

DANSKE VIRKSOMHEDER Mange danske virksomheder har etableret sig i Letland, hvor antallet af lokalt registrerede selskaber med dansk kapital ved udgangen af 2007 overstiger 500.

Blandt de største kan nævnes Mærsk, Skandinavisk Tobakskompagni, DFDS, Lundbeck, Cowi og Pumac.

TAKT OG TONE Ved møder med lettiske kontakter bør man klæde sig til lejligheden. Som udgangspunkt bør man klæde sig på samme måde som ved et tilsvarende møde i Danmark. Letterne lægger vægt på høflighed, og man bør derfor altid give hånd, når man mødes og skilles igen.

Det forventes fra lettisk side, at man deltager i sociale arrangementer i forretningssammenhænge for at networke og for at letterne kan vise, at udlændinge er meget velkomne i Letland.

Når der er opbygget tillid i forretningsforholdet, er det almindeligt, at letterne giver små gaver i form af lettiske specialiteter såsom chokolade, blomster etc. til deres forretningspartnere. Fra lettisk side forventer man ikke at få noget igen.

KONTORTIDER I Letland arbejdes, som i Danmark, fem dage om ugen. De fleste kontorer - både offentlige og private - har åbent fra kl. 9 til kl. 17, enkelte har dog åbent til kl. 18. Om fredagen lukkes i princippet en time før, men dette efterleves sjældent i praksis.

Der eksisterer ingen lukkelov i detailsektoren, og mange supermarkeder og butikker har derfor åbent alle ugens dage og til sent om aftenen.

Kilde: Cheføkonom Jacob Warburg, Danmarks Eksportråd, Danmarks ambassade i Riga, www.ambriga.um.dk

Læs mere på: www.eksportraadet.dk

Læs også