It-kaos på apoteker

Køerne på apotekerne er ekstra lange i disse dage. It-systemet, som betjener flere hundrede apoteker, er brudt sammen.

En bølge af it-problemer har ramt de danske apoteker. Senest brød it-systemet på flere hundrede apoteker sammen onsdag, og de tekniske problemer fortsatte torsdag og gav lange køer. Et nødsystem trådte i kraft, men det forlængede hver recept-ekspedition med en-to minutter.

Problemerne er ikke enestående. Gennem det seneste år har først det ene, så det andet og så det tredje it-system svigtet og har givet lange køer eller gjort det umuligt for kunderne at få udleveret medicin på recept.

Både IBM, Accenture, Mach og nu NNIT har haft problemer med at sikre stabile it-systemer på apotekerne. Senest overtog NNIT for to uger siden driften af apotekernes database efter at Apotekerforeningen havde fyret Accenture.

Da systemet brød sammen onsdag, skyldes det for mange kunder på apotekerne.

»Systemet har haft en meget høj belastning - og det er selvfølgelig glædeligt for apotekerne. Men databasen kunne ikke klare belastningen. Det skal den selvfølgelig kunne, og vi gennemfører derfor opdateringer på systemet,« forklarer Per Kogut, adm. direktør i NNIT.

Populært sagt kommer NNIT mere ram og flere diske på den server, som kører databaseprogrammet. Det kan løse problemet på kort sigt.

Men Dansk Apotekerforening vil give NNIT tid til at løse problemet så problemerne forsvinder også på lang sigt.

Arvede problemer

..

Læs også