Skriftligt efterlønstilsagn var ikke nok

Kirsten Lindemann Andersen har på skrift, at hun er berettiget til efterløn. Alligevel fik hun afslag, du hun ville benytte ordningen. Reglerne for selvstændige er håbløse, mener hun, som også kritiserer a-kassens rådgivning.

Kirsten Lindemann Andersen betalte i årevis troligt sit efterlønskontingent, og efter et langt liv på arbejdsmarkedet glædede hun sig til at trække sig tilbage. Alt forløb efter planen.

I december 2002 fik hun et brev fra sin a-kasse, ASE, som henvender sig til selvstændige.

»Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at du opfylder betingelserne for at gå på efterløn,« fremgik det af brevet.

Samtidig skrev a-kassen:

»De oplysninger, du selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at du opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at du har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at du er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet?.?.?. Dette bevis giver dig ret til at gå på efterløn.«

Den ret ville Kirsten Lindemann Andersen gøre brug af, da hun i 2005 var fyldt 62 år. Hun er gift med en selvstændig og ansat i hans firma. Derfor sørgede hun for at trække på a-kassens ekspertise.

Ansøgning afslået


»Vi havde hørt, at det er besværligt, når man er gift med en selvstændig, og derfor kontaktede vi i god tid vores a-kasse, som sagde, at der ikke var problemer, hvis bare vi ansatte en anden i min stilling på normale vilkår og mindst 30 timer om ugen,« fortæller Kirsten Lindemann Andersen.

Det råd fulgte hendes mands virksomhed, KJ Graphic A/S. En ny blev ansat, og Kirsten Lindemann Andersen fratrådte.

Kort efter var der igen post fra ASE. I brevet afslog a-kassen hendes ansøgning om efterløn med den begrundelse, at hendes mands virksomhed havde haft en lønudgift de seneste to år, som var »mere end 15 gange mindstesatsen som er kr. 2.090.400«, skrev ASE i afslaget.

Det forstod Kirsten Lindemann Andersen ikke meget af. Heller ikke hendes mand, Lars Lindemann Andersen, og han blev ikke klogere af at ringe til sin statsautoriserede revisor eller sin arbejdsgiverforening, Grafisk Arbejdsgiverforening.

»Ingen af dem havde hørt om begrebet 15 gange mindstesatsen,« siger Lars Lindemann Andersen.

Et råddent system


Ægteparret er fortørnet over reglerne, som reelt afholder mange selvstændige fra at kunne udnytte efterlønsordningen.

»Man skal ikke have mange ansatte for at komme over en lønsum på ca. to mio. kr. over to år, så det her rammer utroligt mange selvstændige,« siger Lars Lindemann Andersen, mens Kirsten Lindemann Andersen supplerer:

»Det er et råddent system. Der havde ikke været problemer, hvis jeg havde arbejdet i et andet firma de tre måneder op til min efterløn. Takken for at have folk i arbejde som selvstændig er, at man skal straffes.«

Hun er med på, at reglerne er skrappe for at undgå misbrug af ordningen.

»Men det må være myndighedernes opgave at bevise, hvis folk snyder. Jeg går jo ikke på efterløn for fortsat at arbejde,« siger Kirsten Lindemann Andersen, som mener, at der ikke er nogen grund til, at selvstændige betaler efterlønskontingent.

»Jeg vil klart råde selvstændige til at opgive ordningen og i stedet spare op på egen hånd. Så har man sin frihed. Reglerne er ét stort kaos,« siger Kirsten Lindemann Andersen.

Ingen rådgivning


Udover at kritisere reglerne, har Kirsten og Lars Lindemann Andersen ikke meget til overs for den rådgivning, som ægteparret har fået af a-kassen ASE.

»Der er ingen rådgivning,« konstaterer Kirsten Lindemann Andersen.

ASE er ikke enig.

»Kirsten er blevet skuffet, og det kan vi ikke gøre noget ved, men vi skal overholde loven,« siger Jesper Bøge, direktør i ASE.

Hvorfor fortæller I hende ikke, at virksomheden har for stor en lønsum til, at hun kan gå på efterløn?

»Det har vi givetvis også fortalt,« siger Jesper Bøge.

Men hvorfor råder I så virksomheden til at ansætte en anden i mindst 30 timer om ugen?

»Jeg ved ikke, om vi direkte har rådgivet dem til det. Det tror jeg ikke, at vi har,« siger Jesper Bøge.

Den udmelding undrer ægteparret. De er blevet rådgivet telefonisk, og kan derfor ikke dokumentere indholdet af rådgivningen.

»Men jeg var jo ikke fratrådt for at gå på efterløn, hvis ASE på forhånd havde fortalt mig, at virksomhedens lønsum var for stor til, at jeg kunne få efterløn. Og vi havde selvfølgelig ikke ansat en anden i mit arbejde, hvis jeg havde vidst, at jeg ikke kunne få efterløn og derfor skulle tilbage i arbejde,« siger Kirsten Lindemann Andersen.

Håbløs ordning


Som selvstændig måtte hun ikke bare vinke farvel til årene som efterlønner. Da hun var blevet afvist, anmodede hun om at få dagpenge efter en karantæneperiode.

»Det kunne jeg ikke få, for jeg havde selv sagt min stilling op og var gift med en selvstændig, og så gælder der ekstra skrappe regler for udbetaling af dagpenge. Men jeg sagde jo op, fordi jeg havde en forventning om at gå på efterløn,« siger Kirsten Lindemann Andersen.

Hun gik derfor seks måneder uden indtægt, men heldigvis fik hendes afløser i virksomheden mulighed for at blive ansat i sit gamle job. Det valgte hun at gøre, så Kirsten Lindemann Andersen kunne få sit gamle job tilbage. Derfor er hun blevet på arbejdsmarkedet og er i mellemtiden fyldt 65 år. Det berettiger hende til at få en skattefri check i stedet for efterlønnen. Men hun har stadig ikke set nogen penge:

»Jeg har skiftet a-kasse, og den nye skal have en masse papirer. Bl.a. skal jeg dokumentere virksomhedens omsætning syv år tilbage. Jeg har fået at vide, at det er fordi, a-kassen skal have dokumentation for, at virksomheden har haft råd til at betale min løn. Først var virksomheden for stor til, at jeg kunne få efterløn. Nu skal jeg dokumentere, at virksomhedens omsætning er stor nok til at udbetale min løn, for at jeg kan få den skattefri check. Det er et håbløst system.«

Læs også