Skousen ud af Skousen

Efter syv år på posten forlader Erik Skousen (billedet) ved årsskiftet jobbet som adm. direktør i Skousen Husholdningsmaskiner. Årsagen er et personligt ønske om at komme ud og opleve lidt mere af verden.

»Jeg tror, at det er sundt for alle mennesker at opleve forskellige ting i livet og bevidst søge andre udfordringer end de velkendte. Da jeg fyldte 50 i sommer, blev jeg enig med mig selv, at tiden nu er inde til, at jeg skal ud at se lidt på verden uden for Skousen«, forklarer Erik Skousen, som har været ansat i kæden siden 1976.

Erik Skousen er søn af Skousen-kædens grundlægger Preben Skousen. Som adm. direktør har han udvidet antallet af butikker fra 19 til 76, og i år ventes rekord både i omsætning indtjening. Overskuddet ventes således at blive større end i 2006, da resultatet blev på knap 19 mio. kr.

Bestyrelsen har valgt at lade to af virksomhedens ledere overtage ansvaret for den daglige drift. Det drejer sig om økonomichef Jørgen Stensgaard, der kom til Skousen for tre år siden samt markedschef Claus Christensen, der har været ansat i Skousen siden 1987. De to vil efter årsskiftet blive firmaets sideordnede direktører.

jeras

Læs også