Vækst i nikotinsalg

Mange tusinde danskere agter at gå det nye år i møde med renere lunger og ømmere kæber.

Allerede nu ligger salget af nikotinprodukter markant over 2006-niveauet, og i de kommende dage vil det formodentligt få et nøk mere.

»Når apotekerne slår dørene op efter nytårsaften, er der rift om rygeafvænningsprodukter, der kan hjælpe folk på vej med at holde nytårsforsættet om at kvitte smøgerne. I ugen omkring nytår blev der solgt 36 pct. mere end en gennemsnitlig uge,« skriver Danmarks Apotekerforening i et nyhedsbrev.

Dertil skal lægges, hvad kiosker og supermarkeder sælger.

Apotekerne har i hele 2007 allerede solgt betydeligt flere nikotintyggegummier, -plastre og -inhalatorer end året før. Foreningen har for epn.dk beregnet, at salget for hele 2007 vil komme til at ligge 13 pct. højere end 2006.

En god del af væksten skyldes formentlig rygeforbuddet.

loan

BRANCHENYT
Læs også