2007 Det' en ommer

ÅRET DER GIK: Vi siger farvel til et år præget af bange anelser, paradokser og alt for mange gaver, der ikke helt holdt, hvad de lovede. Et år, hvor svingdøren roterede i store danske virksomheder. Og et år, som mange kapital-fonde og investeringslystne danskere gerne vil bytte til noget bedre. Medmindre de altså bor i Haderslev.

Hvordan siger man farvel til et år, der nægter at blive sat i bås?

Et år med historisk lav arbejdsløshed, lønstigninger i den gavmilde ende samt løfter om meget mere velfærd. Men samtidig også et år, hvor en international kreditkrise er begyndt at kradse lidt for generende - og kun de færreste fortsat har lyst til at sætte tal på både friværdi og aktiekurser hen over langbordet i venners nysgerrige nærvær. Simpelthen fordi ingen kan gennemskue, om festen er ved at være forbi her på affyringsrampen til et nyt år.

Må vi be' om en ommer?

Bare sådan for en sikkerheds skyld.

”Vi er jo ikke regnskabsuddannede."

Jakob Hougaard (S), beskæftigelsesborgmester i København - om kæmperod i kommunens regnskaber (Politiken).

Egentlig begyndte det jo ellers ret godt.

Ja, faktisk virkede det, som om nogen havde kastet mere end et flygtigt blik på de flestes ønskesedler allerede først på året.

I hvert fald fyrede de konservative hurtigt op under et muligt folketingsvalg ved at varme ethvert erhvervsaktivt hjerte med en begejstret snak om skattelettelser. Og forvisningen om, at det også i år ville ende med at blive en indbringende jul blev bestyrket, da tre julemænd m/k i maj gik sammen i en helt ny alliance og med deres oprør fra midten både lovede en trækprocent på 40 og »en anstændig, borgerlig politik«.

Efter en lynvalgkamp med generøse overbud på alle hylder var det svært at få armene ned, selvom alt her sidst på året stort set er ved det gamle: Anders Fogh Rasmussen er fortsat statsminister, der er vist alligevel ikke fem ekstra milliarder på vej til de offentligt ansatte, og skatten er ifølge landets virksomheder stadig alt for høj efter et efterår, hvor Ny Alliance måske nok fik Saxo Bank til at hoste op med en million kroner i støtte, men samtidig brændte oplagte chancer på stribe, blev beskyldt for sort arbejde hos partiformanden og ikke fik megen gavn af Kolind Kuren.

”Jeg ved, at dette miljø med likviditet ikke kan blive ved for evigt. Og jeg ved, at jo længere det varer ved, jo værre bliver det, når det slutter."

Partner i kapitalfonden Carlyle, William Conway - om fondenes enorme risikovillighed (Børsen).

Men lad os spole tilbage til begyndelsen, da alt stadig tegnede lyst for de fleste.

Nå jo, Danmarks Radio kunne ikke styre sine budgetter, sine menneskechefer og sin sumpede undergrund. Men det havde ligesom ikke noget med alle os fritidsspekulanter at gøre, og genudsendelserne af Inspector Morse i den gode sendetid var vi vant til i forvejen.

Næh, først på året var der endnu udbredt godt humør blandt landets boligejere, som trygt kunne nynne i takt til koret af finansielle cheføkonomer, der uanfægtet af spredte røster blev ved med at skråle »blød landing«.

Ja, faktisk blev al snak om nedtur på boligmarkedet blankt afvist.

I oktober 2007 var melodien unægtelig en anden:

»I Københavns Kommune er prisen på en 80 kvadratmeter lejlighed gennem det seneste år faldet … svarende til et fald på 17 pct. I resten af 2007 forventer vi, at tendensen til faldende priser vil fortsætte, og at priserne kan falde med yderligere 5-10 pct. fra dagens niveau,« lød det pludselig fra Realkredit Danmark.

Muligvis var det de byggesagkyndiges skyld. I hvert fald viste en undersøgelse, at mere end hver fjerde tilstandsrapport indeholdt alvorlige fejl.

Men nedtur? Nej da. Det er nu blot udtryk for »en naturlig tilpasning«.

Den slags oratoriske selvmål, bortforklaringer og nationaløkonomisk uenighed var der svimlende mange eksempler på i et år, da boligejere- og købere ikke var de eneste, der blev søsyge af de mange modsatrettede bud på fakta.

”Hvis vi ikke samarbejder, er der ingen lokale pengeinstitutter mere."

Bankdirektør Ole Kühnel fra Vordingborg Bank - som reaktion på, at Konkurrencerådet havde meldt syv banker for ulovligt kartelsamarbejde. (Børsen).

Kunderne hos SAS kunne dog ikke helt nøjes med en pille for at fjerne kvalmen. I stedet lærte de hurtigt i praksis at lægge hovedet i skødet, da det første Dash 8-fly havarerede i Aalborg. Siden var den gal i Vilnius og i København, hvilket fik SAS til at sende samtlige Dash 8-fly på permanent pension tilbage i oktober i et forsøg på at overbevise kunderne om, at selskabet skam var bæredygtigt sådan helt bogstaveligt fra den ene destination til den anden.

»Det er godt at følges med SAS,« lyder selskabets motto - helt uden ironi, må man formode. Og det skulle det åbenbart gerne blive ved med at være. Derfor har selskabet udskudt et planlagt frasalg. Ganske enkelt for at undgå endnu en omgang udmarvende strejker blandt de ansatte med risiko for, at der til sidst slet ikke er nogen at følges med.

Også andre forsøgte i årets løb at appellere til kundernes tillid. Selv om det måske nærmere burde være deres tilgivelse.

For eksempel Roskilde Bank, som godt nok har frikendt sig selv for en serie mystiske handler med egne aktier, men dog har indrømmet at have overtrådt værdipapirhandelsloven.

Eller de syv fynske og sjællandske lokalbanker, som ifølge både Konkurrencestyrelsen og Konkurrenceankenævnet ulovligt aftalte både priser og gebyrer.

Eller Dansk Juletræsdyrkerforening, som ifølge Bagmandspolitiet gennem fire år har indgået et kartellignende samarbejde for at hæve prisen på juletræer.

Eller GN Store Nord, som havde lovet aktionærerne et forventet salg af høreapparatdivisionen ReSound til schweiziske Phonak. Men de tyske monopolmyndigheder sagde Nein. Schade, for de lidt over 15 mia. kr. kunne ellers have gjort underværker for en aktiekurs, som for anden gang inden for fem år er blevet mere end halveret.

Den slags skuffelser er lige til at få hovedpine af, hvilket jo kan gøre hvem som helst søvnløs. Også ledelsen i Lundbeck, hvor hverken en længe ventet sovemedicin eller et nyt superprodukt mod slagtilfælde kunne få nerverne i ro hos aktionærerne, da de fik at vide, at begge de potentielle succespræparater måtte opgives.

”Man kan også sætte sig på en sydhavsø med frække damer og drinks, men hvad skulle det være godt for?"

Finn Helmer, der tjente et trecifret millionbeløb på salget af Giga til Intel - om sine tabsgivende investeringer (Børsen).

Et nyt mirakelmiddel mod dårligt humør er dog på vej, og det var tiltrængt i et år, hvor verden for alvor blev global.

Siden i sommer har vi alle lært at stave til subprime-lån, mens vi bekymret har skævet til et amerikansk boligmarked i sin dybeste krise i årtier, stigende oliepriser og banker, der ikke tør låne hinanden penge. Alene de to storbanker Citigroup og Merrill Lynch har lagt op til et samlet direkte tab på 106 mia. kr. på grund af den aktuelle kreditkrise, og nervøse kunder hev på blot tre dage hele 22 mia. kr. ud af den britiske bank Northern Rock af angst for, at den ville gå konkurs.

Den dårlige nyhed er, at den slags har det med at smitte.

Så selv om det kan være skønt at flyve billigt til USA og shoppe igennem på grund af en dollar, der blot koster i omegnen af en flad femmer, er fornøjelsen ikke helt så fornøjelig som for et år siden. Slet ikke, hvis man samtidig har investeret i aktier af den slags, der i løbet af året har skabt overskrifter som »det største fald i fem år« og »aktier i frit fald«.

”Det er ved ebbe, at man finder ud af, hvem der bader nøgen."

Finansguruen Warren Buffet - som kommentar til en svækket amerikansk økonomi (The Economist).

Måske man bare skulle have investeret i vindmøller.

Kursen på Vestas aktier er for eksempel steget med mere end 120 pct. på et år.

Glem alt om naboer, der ikke vil have en vindmølle i baghaven. Der er penge i luften, og den slags investeringer rammer samtidig plet i et år, hvor en hengemt amerikansk politiker blev verdensstjerne og modtog Nobels Fredspris. Når nu Al Gore ikke kunne blive præsident i USA, kan han i stedet flyve verden rundt og udlede CO -2 , mens han insisterer på at fortælle den ubekvemme sandhed om konsekvenserne af global opvarmning.

Og mon ikke han betaler lidt ekstra for sin flybillet? Om ikke andet så for at købe sig aflad for sin CO -2 -dårlige samvittighed i et år, da klimaet på alle måder blev hottere end hot.

Ikke mindst Novozymes kan glæde sig over, at den amerikanske regering vil øge USA's anvendelse af bio-brændstof med fem til seks gange i forhold til forbruget i dag. Det nedsætter udslippet af CO -2 - og så må Novozymes og andre forsøge at ignorere kritikken af, at man blandt andet bruger fødevarer som majs til brændstof, så ikke mindst de fattige skal betale meget mere for den mad, de i forvejen ikke har råd til.

Men det er heller ikke let både at redde miljøet og sultne børn, og lige nu får førstnævnte åbenlyst størstedelen af opmærksomheden.

Ikke mindst blandt de unge, der er øjeblikkets mest eftertragtede luksusgode.

”Prisen er ufortjent. Men nu har I givet den til én: Så kan I alle sammen få den."

Nils Smedegaard Andersen, der takkede for kåringen til Årets Leder 2007

(Jyllands-Posten).

De vil både have den fede titel, arbejde mindre og have firmabil - en miljøvenlig hybridbil, naturligvis. Fremtidsforskerne forudser samtidig, at vi skal indstille os på at betragte medarbejdere som frivillig arbejdskraft. Altså nogle, der kun er der, så længe de selv gider og kan se en grund til det. Ledere skal derfor ikke behandle de unge, som de selv vil behandles. Der skal andet og mere til at tiltrække @-generationen. I hvert fald hvis dansk erhvervslivs topchefer vil have besat de ledige stillinger.

Og det vil de. Ikke mindst i detailhandlen, hvor man nu drømmer om svenskere og folk tæt på pensionsalderen. Og på hospitalerne, hvor indiske læger bydes velkommen.

For blot et par år siden var vi i kollektivt selvsving over udsigten til at miste job til udlandet. I 2007 efterlyste både arbejdsgivere og politikere pludselig arbejdskraft i en grad, så beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og Dansk Industri var på charmeoffensiv i Polen.

Al mistro var pakket væk, selvom alle alarmklokker bimlede, da Polen blev medlem af EU i 2004. For ville vi ikke blive overrendt af billig, østeuropæisk arbejdskraft?

Jo, men slet ikke nok til at dække behovet hos de mange, der lige skulle have ordnet en carport, en tilbygning eller et nyt hus. For danske håndværkere var ikke til at få fat på. Og det er stadig svært, selvom usolgte byggegrunde og byggerier på stand-by også er ved at sende danske håndværkere tilbage til virkeligheden, som den plejer at se ud.

”Jeg er jo også blevet udråbt til Danmarks største klovn."

Mads Øvlisen - efter at han netop var blevet kåret som Danmarks bedste bestyrelsesformand for sin indsats for LEGO.

Og den har godt nok været svær at finde i 2007, den virkelighed. Ikke mindst på et arbejdsmarked, som først på året så ud til at blive lammet af storkonflikt, fordi overenskomstforhandlingerne på det private område var meget tæt på at ende i det rene ingenting. Det gik jo ikke i et år, da alt tegnede til et valg. Og hvor virksomhederne skreg på arbejdskraft.

Så konflikten blev reddet på målstregen.

Det samme kan man ikke sige om mediedarlingen Tine Aurvig-Huggenberger, der måtte se sig slået med 17 stemmer i kampen om posten som lønmodtagernes førstemand m/k - af en 55-årig mand fra Skive, som håber på, at han kan blive kult. Selvom han vel nærmere skal håbe på, at netop den skæbne vil overgå LO i en tid, hvor 1. maj for længst er blevet en fuser selv i Fælledparken.

”For 240 millioner dollars får Microsoft 1,6 pct. af aktierne i Facebook, hvilket værdisætter sitet til 15 milliarder dollars. Er det 1999 igen?"

Spørgsmål i magasinet Time, der tænker tilbage på dot.com-krisen og vurderer handlen til at være blandt årets dårligste - for Microsoft, forstås.

Til gengæld er vi-er-nødt-til-at-være-med-netværksmediet Facebook for længst blevet kult af den slags, hvor mindre end 2 pct. af virksomheden koster mere end 1,2 mia. kr. Også Apples hypede iPhone er for længst blevet hot-hottere-hottest trods visse skavanker. Også herhjemme, hvor den stadig kun kan erhverves gennem uofficielle kanaler.

Anderledes let tilgængelig er søgetjenesten Google, som oven i købet tjener penge. Mange penge. Det samme gør Microsoft, og de to selskaber har i det forløbne år haft gang i en hanekamp af den slags, der trækker overskrifter og koster penge.

Opkomlingen fra Silicon Valley - Google - vandt dog kampen om blandt andet internetannonceringstjenesten DoubleClick - ved at overbyde Microsoft med mere end en mia. mia. dollars. En handel, som ifølge magasinet Time ikke desto mindre er en af årets bedste business deals.

Den slags drømte "vores øl" også om at opnå i det forgange år, da Carlsberg slog sig sammen med ærkerivalen Heineken i et forsøg på at overtage Scottish & Newcastle for på den måde at kunne kontrollere det russiske guldæg Baltic Beverages Holding. Et guldæg, Carlsberg i dag ejer sammen med netop S&N. Det seneste bud har rundet 100 mia. kr., men S&N gør sig fortsat kostbar. Værsgo og skyl.

”Det vil repræsentere en vanskelighed, hvis vi pludselig skulle køre bestyrelsesarbejdet på et fremmedsprog…"

Carlsbergs bestyrelsesformand Povl Krogsgaard-Larsen - om hvorfor chefen i den internationale virksomhed helst skulle være en dansker (Børsen).

Ølfejden er dog intet imod de kampe, der hurtigt vil kunne blive kæmpet internt i rækken af kapitalfonde, som pludselig blev sendt til tælling eller det, der ligner i løbet af 2007. Høje renter og bankernes manglende udlånsiver hjalp ikke, så fremover vil der nok blive drukket andet end champagne i fonde med navne som Blackstone, Baugur og Axcel.

For de fleste af de både omstridte og ombejlede kapitalfonde er problemet ikke mindst, at de pludselig har udsigt til at være ejere meget længere, end de egentlig havde planlagt. Simpelthen fordi ingen i øjeblikket vil betale den pris for varen, som de potentielle sælgere havde håbet på.

»Vi vil ikke have noget problem med også at være ejere næste år,« lød det således sidst i november fra Ole Andersen, der er partner i EQT - den ene af to kapitalfonde, som i dag ejer servicegiganten ISS. I dag har parterne opgivet drømmen om at børsnotere ISS. Også selvom virksomheden har brændt 24 mio. kr. af siden juni på at forberede netop den øvelse.

Og så var der også de kapitalfonde, som helt lod være med at købe det, de ellers havde ønsket sig. Hvilket isenkræmmerkæderne Kop & Kande, Inspiration og Din Aktive Isenkræmmer så kan ærgre sig over.

Anderledes tilfredsstillende overskudsagtigt har året været for alle de direktører i landets C20-selskaber, som kan glæde sig over en lønstigning på i snit 14,5 pct. Og lige uden for C20-indekset er der også en munter comeback-fest i gang for de to gamle giganter - FLS og ØK - der ellers for længst var blevet sendt hen på hylden med glemte sager.

”Familien var det vigtigste for mig. Men det mærkede den nok ikke."

Kjeld Kirk Kristiansen tog ansvaret for, at ingen af hans børn har lyst til at blive 4. generation i LEGO (Jyllands-Posten).

Mon ikke også Gunhild Kirk Johansen sender en taknemmelig tanke til sin farfar, som i sin tid nørklede med lidt legetøj? I hvert fald delte hun i 2007 LEGO-pengetanken og aktiver på over 25 mia. kr. med sin lillebror, Kjeld Kirk Kristiansen.

De penge fik Louise Lego ikke del i. Til gengæld fik hun Højesterets ord for, at hun godt må beholde sit efternavn - ordi hendes morfar fik det længe før Ole Kirk Christiansen fandt på at kalde sit legetøj netop det.

Men det med navne er heller ikke altid let.

Ja, faktisk er det åbenbart så svært, at informationsafdelingen i A.P. Møller - Mærsk først sendte en mail om, at virksomhedens nye topchef, Nils Smedegaard Andersen, nu ville opgive sit mellemnavn. Det ville han så ikke alligevel, måtte man beskæmmet meddele bagefter. Til stor moro for pressen - og samtidig en ufrivillig udlevering af, at Årets Leder 2007 muligvis er havnet i en virksomhed, hvor man ikke har for vane at stille alt for mange uddybende spørgsmål til topchefen.

Hvilket formentlig bliver ændret fremover. I hvert fald lægger Smedegaard i det seneste nummer af medarbejderbladet Mærsk Post op til en ny, mindre formel stil, hvor der er plads til et »kære kolleger«. Han lægger dog i samme hilsen også op til mere alvorlige forandringer, hvilket der kan være behov for efter et år, da aktien har skvulpet rundt sammen med containerforretningen og manglende styr på noget så umiddelbart banalt som udskrivning af regninger. Et år, da rederigiganten samtidig måtte se sig slået af Novo Nordisk og Novozymes i fællesskab, når det gælder om at være landets mest værdifulde virksomhedsgruppe.



”For mange ligger det hårdeste slid i familien og fritiden. Vi kender alle den med, at det skal blive godt at komme ind på kontoret og slappe af."

Livsstilsforsker Henrik Dahl om det, der giver os stress (Jyllands-Posten).

Alt er altså ikke, som det plejer ved udgangen af 2007. Hverken på Esplanaden eller i resten af Danmark A/S. Noget gik for eksempel alt for hurtigt. Som byggeriet af 42 boliger i Kvistgård, der nu skal rives ned, fordi de er så alvorligt angrebet af fugt og potentiel skimmelsvamp, at de reelt er ubeboelige - allerede inden de nogensinde er taget i brug.

Og meget gik alt for langsomt eller noget nær i stå. Hussalget, for eksempel. Medmindre man altså er boligejer i Haderslev eller Middelfart, for her kom der for alvor gang i festen med prisstigninger på op mod 26 pct.

”Karrieren er næsten kommet for hurtigt i gang. Efter jeg blev Årets Side 9-pige har jeg også været nøgen vejrpige på The Voice TV."

19-årige Sonja Javazi, der arbejder som stripper (Ekstra Bladet).

Men bare rolig. Meget er også, som det plejer. Til glæde for alle traditionsbundne tryghedsnarkomaner.

Således er chefen stadig en mand. Og bundlinjen stadig den, der er allermest interessant for de fleste virksomheder og aktionærer. Uanset hvor meget vi i det forløbne år har talt og skrevet om socialt ansvar, bæredygtighed og behovet for mangfoldighed.

Men det er måske kun fordi, vi endnu ikke har læst eller forstået bogen "Company Karma" af professor Steen Hildebrandt og Hummel-ejer Christian Stadil.

Det kunne ellers godt være tiltrængt med lidt mentalt overskud, inden 2007 bliver til 2008. Et år, som ifølge OECD, vismænd og andre spåmænd vil blive alt andet end muntert, hvis politikerne gør alvor af alle deres finanspolitiske løfter om skattemæssige lettelser.

Det er den slags meldinger, der gør det fristende at bede om en ommer. Eller bare lidt fred.

Held og lykke med det kommende år.

BRANCHENYT
Læs også