Ny flyrute til Polen

Det bliver nu muligt at flyve direkte fra København til Bydgoszcz i det nordlige Polen.

Bag ruten med to ugentlige afgange - mandag og fredag - og en flyvetid på halvanden time står det polske flyselskab Jet Air.

Det er den store mængde polakker på det danske arbejdsmarked samt et NATO-træningscenter i byen, der har fået flyselskabet til at åbne ruten til Bydgoszcz, oplyser salgsdirektør Mateusz Kokosinski, Jet Air.

Københavns Lufthavnes adm. direktør, Brian Petersen, hilser den nye rute, der starter mandag, velkommen.

»Nye ruter og et veludviklet rutenetværk har afgørende betydning for, at Københavns Lufthavn kan fastholde sin position som Skandinaviens knudepunkt,« siger han.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også