Vestas-ordre til Kina

Vestas har modtaget en ordre på fire projekter til Indre Mongoliet bestående af i alt 232 vindmøller af typen V52-850 kW, svarende til i alt 197,2 MW.

Ordren er modtaget fra China Guangdong Nuclear Wind Power Co. Ltd., som er en del af China Guangdong Nuclear-koncernen. Ordren omfatter levering og idriftsættelse af vindmøllerne, et VestasOnline Business SCADA-system og en toårig vedligeholdelses- og serviceaftale.

Levering af vindmøllerne påbegyndes medio 2008, og møllerne forventes endeligt afleveret ved udgangen af 2009. Alle vindmøller vil blive leveret fra Vestas' produktionsfaciliteter i Tianjin, Kina.

Som andre developere inden for kernekraft har China Guangdong Nuclear de seneste år spredt sine aktiviteter fra kernekraft til ligeledes at omfatte rene, sikre og moderne teknologier til produktion af energi så som vindkraft.

Ordren påvirker ikke Vestas' forventninger til 2008.

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også