Afventer klagesag

Advodan, der er et landsdækkende netværk af mere end 50 advokater, har efter en uvildig undersøgelse valgt at suspendere en af kædens advokater i Vojens, indtil en række klagesager er afgjort i Advokatnævnet.

Advodans direktør, Tom Skovbon, siger, at netværket i november blev bekendt med et antal klagesager mod den pågældende advokat i forbindelse med bolighandel i Tyrkiet i 2005. Herefter har juraprofessor Mads Bryde Andersen gennemgået sagen for Advodan, og på den baggrund er konklusionen klar.

»Vores uvildige undersøgelse viser, at der er begået betydelige fejl over for kunderne. Vi tager skarpt afstand fra fejlene, som slet ikke harmonerer med vores måde at drive virksomhed på. Derfor har vi suspenderet den pågældende advokat, indtil klagerne bliver afgjort i Advokatnævnet,« siger Tom Skovbon.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også