Strid om strategi

Maria Krabbe Hammershøy, der hidtil har stået i spidsen for TV 2 Forlag, smækker bogen i.

Hun fratræder med øjeblikkelig virkning på grund af uoverensstemmelser om den fremtidige strategi for TV 2s forlag.

Siden forlagets begyndelse i 2007 har forlaget udgivet for eksempel biografierne om Benazir Bhutto, Kofi Annan og Hillary Clinton. I alt er det blevet til 42 bogtitler på et år.

»Vi skruer bestemt ikke ned for farten i 2008, hvor der kommer endnu flere spændende bogtitler fra TV 2 til danskerne,« siger direktøren for TV 2|New Bizz Areas, Hanne Danielsen.

Maria Krabbe Hammershøy forlader ifølge TV 2 sin stilling efter eget ønske. Der er endnu ikke fundet en ny forlagschef til TV 2 Forlag.

/ritzaus/

..

BRANCHENYT
Læs også