Grønlandske olielicenser til britisk selskab

Det britiske olieselskab Cairn Energy har sammen med det grønlandske Nunaoil fået tildelt fire eksklusive licenser til at søge efter olie ved Grønland.

De fire licenser er givet ved blok 1 og 3 i licensrunden Disko Vest samt to blokke i Open Door-området ud for Sydvestgrønland. Totalt dækker licenserne et område på godt 45.000 kvadratkilometer.

Internationale olieselskaber har nu fået tildelt seks ud af otte blokke i Disko Vest-runden.

Med de to nye licenser i Open Door-området og to, der tidligere er givet til selskabet EnCana, er antallet af licenser til eftersøgning og boring efter olie ud for Vestgrønland oppe på 10, oplyser mineralkontoret i Grønland.

/ritzau/

..

BRANCHENYT
Læs også