Flere tog til tiden

2007 gav flere tog til tiden end 2006, og det hænger blandt andet sammen med, at Banedanmark forbedrede sig.

Banedanmark står for skinnenettet i Danmark og har derfor ansvaret for, at skinnerne er i orden og signalerne fungerer. I 2007 gav Banedanmark 94,3 pct. af alle tog mulighed for at køre til tiden, hvilket er en forbedring fra 91 pct. i 2006. I kontrakten med Transportministeriet er Banedanmark forpligtet til at sørge for, at 94 pct. af togene kan køre til tiden.

Operatørerne er DSB, Arriva og godsselskabet Railion. Banedanmark var flinkest ved Arriva, da skinner og signaler i Midt- og Vestjylland gav Arriva mulighed for at køre efter planen i 98,2 pct. af alle afgange. Hos DSB Fjerntog var tallet 92,9 pct.



/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også