Hjemturen sikret

SAS i Danmark og Star Alliance-partneren Austrian Airlines skal flyve uheldige skiturister hjem.

Selskaberne har fra 15. januar indgået et samarbejde med SOS International om hjemtransporten fra Alperne.

Og SOS International har allerede reserveret over 1.000 pladser hos de to selskaber fra München, Zürich og Innsbruck (via Wien) til København i skisæsonen fra den 15. januar til den 21. marts. Ud over almindelig besætning vil der være en ledsager fra SOS International med på flyet.

Uheldige skiløbere med gipsben eller på bårer er dermed sikret plads og kan hurtigst muligt komme hjem til Danmark, Norge eller Sverige.

SOS International er den førende nordiske assistancevirksomhed og håndterer årligt over 500.000 opkald og yder assistance i flere end 70.000 sager. SOS International er udnævnt som ny administrator af danskernes rejsesygesikring, også kendt som "Det gule Sundhedskort" pr. 1. januar 2008.

/ritzau/

..

BRANCHENYT
Læs også