Scandlines fik rekordår

Rederiet Scandlines fik fremgang i 2007.

Flere køretøjer og passagerer brugte rederiets 13 ruter. I alt blev mere end 20,5 mio. passagerer og 4,5 mio. personbiler sendt med færgerne, hvilket er en stigning på henholdsvis 3,5 pct. og 3,7 pct. i forhold til 2006.

Som tidligere år var det også i 2007 fragttrafikken, som tegnede sig for den største vækst, nemlig på hele 10 pct. i 2007. På Gedser-Rostock-linjen kørte 15 pct. flere personbiler - i alt 294.387 - om bord. Det samme gjorde over otte procent flere lastbiler, nemlig 110.947. Rødby-Puttgarden opnåede en vækst for lastbiler på 11,9 pct. og ca. 4 pct. for biler og passagerer.

På Helsingør-Helsingborg overfarten blev i alt 8,1 mio. passagerer transporteret på rutens tre færger, hvilket er en fremgang på 3,2 pct. i forhold til året før.

/ritzau/

..

Hvis du allerede har adgang
BRANCHENYT
Læs også