Stærkere erhvervsstof

Morgenavisen Jyllands-Posten styrker i begyndelsen af februar sin dækning af erhvervsstoffet i den daglige avis.

Jyllands-Postens lyserøde tillæg Erhverv & Økonomi omlægges til det mindre tabloidformat for at imødekomme erhvervslæsernes behov for en skarpt prioriteret og brugervenlig erhvervsavis.

Det nye tillæg vil bevare Jyllands-Postens tradition for dagsordensættende nyhedsjournalistik på erhvervsfronten, men vil samtidig gå mere i dybden end hidtil og udbygge den undersøgende journalistik.

»Vi vil med omlægningen yderligere manifestere, at erhvervsstoffet er af helt afgørende betydning for Jyllands-Posten. Det er ikke blot et hjertebarn - det er et guldæg for virksomheden,« siger ansvarhavende chefredaktør Carsten Juste.

Jyllands-Posten har igennem flere år haft den ambition at udgive et erhvervstillæg i tabloidformat.

Først nu er de tekniske muligheder opstået for at levere en optimal trykkvalitet med farver på alle sider i det nye format.

Det nye erhvervstillæg vil fra første færd fungere i et endnu tættere samspil med Jyllands-Postens erhvervssite på internettet, epn.dk, der ligesom printavisen er landets største aktør på sit felt.

JP..

Hvis du allerede har adgang
BRANCHENYT
Læs også