Gå i banken om lørdagen

Flere banker i Sverige planlægger at udvide åbningstiden, så de også har åbent om lørdagen.

Den første bank, der slår dørene op om lørdagen, er Sweedbank. I første omgang åbner banken fire afdelinger, så kunder fra i morgen kan gøre bankforretninger i to afdelinger i Stockholm, en i Gøteborg og en i Malmø. Nordea har også planer om lørdagsåbent, men det ventes først at ske i årets anden halvdel.

Kjell Hedman, en af direktørerne i Sweedbank, siger, at motivet til at åbne om lørdagen er, at kunder vil gøre bankforretninger på tidspunkter, der passer dem.



/ritzau/TT

BRANCHENYT
Læs også