Pris: 60 mia. dollars

Den russiske milliardær Viktor Vekselberg vil godt sælge sin aktiepost i Ruslands tredjestørste olieselskab, TNK-BP, hvis køberen vil betale 60 mia. dollars (310 mia. kr.) for hele selskabet.

Det vil i så fald være en betydelig overpris. Ifølge den russiske finansavis Vedomosti forhandler hverken Vekselberg eller hans russiske partnere med det russiske gaseksportmonopol Gazprom eller det statslige olieselskab Rosneft om salg af deres aktieposter. Vekselberg og andre russiske aktionærer har gentagne gange afvist planer om at sælge . TNK-BP's markedsværdi har ligget omkring 40 mia. dollars det seneste års tid, men faldt for nylig til 25 mia. dollars.

Reuters

BRANCHENYT
Læs også