Regeringskrise, men vækst

Belgien har 222 dage efter parlamentsvalget i juni endnu ikke været i stand til at danne en endelig regering.

Belgien må derfor indtil videre klare sig med en overgangsregering. Utallige forhandlinger om at danne en endelig regering er brudt sammen i stridigheder mellem vallonere og flamlændere.

Den belgiske økonomi klarer sig derimod godt. Belgien nyder godt af sin centrale placering i et af Europas mest udviklede og tættest befolkede områder. Dog er arbejdsløsheden relativt høj.

Markedet: Kongen er flygtet - Belgien er opløst! Dette budskab bragte belgisk tv i 2006. Og belgierne hoppede på det - i hvert fald i en sådan grad, at premierminister Guy Verhofstadt og hans regering følte sig nødsaget til at forklare folk, at det var fiktion og angreb pressen for uansvarlighed.

At mange belgiere så landets opløsning som en reel mulighed er en trist illustration af belgiernes manglende samhørighedsfølelse. Stridighederne står hovedsageligt mellem to af Belgiens regioner: Flandern, der er den rigeste region i landet med en veluddannet befolkning over for Vallonien, der døjer med høj arbejdsløshed.

Nationalistiske og separatistiske følelser vinder indpas i store dele af Belgien - specielt i Flandern, hvor indbyggerne er trætte af at støtte det fattigere arbejdsløshedsplagede Vallonien.

Mange af Belgiens institutioner, herunder partierne i det nationale parlament, er også stort set opdelt i en fransk og en flamsk fløj. Partierne har derfor historisk set haft svært ved at danne regeringer. Men efter parlamentsvalget i juni 2007 slår Belgien nu rekord i forsøget på regeringsdannelse.

De belgiske politikere har nu i 222 dage forsøgt at danne en koalitionsregering, men uden held. De fleste, hvis ikke alle, stridspunkter synes at bunde i den kulturelle og sproglige splittelse i landet.

Efter utallige sammenbrudte forhandlinger anført af den flamske kristendemokrat, Yves Leterme, der vandt valget i juni, er der nu indsat en midlertidig regering, indtil man opnår enighed.

Det går bedre med den belgiske økonomi. I de sidste 20 år har Belgien præsteret en økonomisk vækst på omkring 2 pct. årligt, hvilket er lidt over EU-gennemsnittet. Dog har væksten ikke forbedret beskæftigelsessituationen nævneværdigt. Arbejdsløsheden ligger fortsat på omkring 8 pct. Dog med store regionale forskelle, idet man i dele af Flandern mangler arbejdskraft, mens man i dele af Vallonien og Bruxelles har tocifrede arbejdsløshedstal.

Belgien er blandt de mest åbne økonomier i Europa og nyder godt af at være placeret i en af Europas mest udviklede og tættest befolkede regioner. Belgien er dækket af et af Europas største vej- og jernbanenet, som binder landet sammen med resten af regionen.

Desuden har Belgien tre store havne, hvoraf Antwerpen er Europas næststørste havn.

Belgien var blandt de tidligst industrialiserede lande i Europa med styrker inden for tunge industrier som kul og stål. Vallonien er stadig mærket af den tidligere tunge industri, mens Flanderns store moderne industri har skiftet det økonomiske fokus og gjort Flandern til den rigeste region i Belgien. Flandern er ligefrem på tredjepladsen over mest udviklede regioner i Europa.

Brancher: Belgien står i de kommende år over for en stor udfordring, hvis EU's målsætninger for vedvarende energi skal mødes, og landets udfordringer i at håndtere de tunge industrier åbner for muligheder for danske virksomheder og dansk teknologi på miljø- og klimaområdet. Den danske a mbassade i Belgien vurderer desuden følgende områder til at have særligt potentiale for danske virksomheder:

Fødevarer..

BRANCHENYT
Læs også