Bedst i begyndelsen

En lovende udvikling først på dagen blev afløst af en vaklende adfærd op mod lukketid.

De europæiske aktiemarkeder fortsatte i det opadgående spor først på fredagen, da faktorerne syntes at flaske sig i børsernes favør og dermed gjorde det muligt for investorerne at bevare lysten til at korrigere deres lidt visne porteføljer. At aktiebørserne arter sig pænt et par dage, er ikke ensbetydende med, at krisen og uroen er et overstået kapitel, men stemningen var blevet bedre, så måske er der vitterlig håb forude.

En af de større bidragsydere til den forbedrede stemning i aktiemarkederne var den amerikanske regerings hjælpepakke, der blev opfattet som en kendsgerning i fredagens markeder. Angiveligt skulle skattepakken fra regeringen i Washington være på plads, og flere mente, at indholdet var så omfattende, at det kunne forhindre en recession i amerikansk økonomi - en udsigt, der snart tog toppen af de værste bekymringer og derved gav plads til stigende aktiekurser.

Langt om længe et godt tal


..

BRANCHENYT
Læs også