Vækst på 44 pct.

Ambu, der bl.a. leverer udstyr til medico-industrien, er tilbage i en positiv udvikling efter en skuffende afslutning på regnskabsåret 2006/07, skriver selskabet om regnskabet for første kvartal.


»Vi har arbejdet hårdt på at sikre, at USA atter kom tilbage på sporet. Vi har i løbet af første kvartal foretaget en række ændringer i vores organisation, som skal øge tempoet og effektiviteten inden for især udvikling og marketing, så vi opnår den ønskede vækst,« siger Kurt Erling Birk, adm. direktør i Ambu.

Omsætningen blev på 187,4 mio. kr. mod 163,7 mio. kr. sidste. Størst var væksten i USA med 44 pct.

»Mange af kunderne har som ventet fortsat samhandlen med Ambu trods beslutningen i slutningen af 2006/07 om at stoppe salg med særlige rabatter,« skriver selskabet.

Resultatet af den primære drift blev 16,4 mio. kr. mod 9,3 mio. kr. sidste år. Resultatet før skat blev 12,7 mio. kr. - mere end en fordobling i forhold til sidste års 5,7 mio. kr.



RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også