Klimaet er en milliardforretning

Klimakøbmænd 10.000-20.000 mennesker lever af at handle med CO{-2}-kvoter. Branchen vokser eksplosivt.

Nusa Dua, Bali


Mange mennesker aner ikke, hvad en CO -2 -kvote er, og slet ikke, hvordan man kan handle med den - og tjene rigtigt mange penge på det.

Men i slipstrømmen på Kyoto-aftalen er der opstået en gigantisk klimaindustri for konsulenter, projektmagere, bankfolk, børsspekulanter og forsikringsagenter. Et marked, der ifølge seniorforsker Jørgen Fenham fra FN's Miljøprogram, UNEP, på Risø, vokser eksplosivt.

»Lige nu vil jeg vurdere, at markedet har en samlet værdi af omkring 375 mia. kr. frem til 2012, og at der er beskæftiget mellem 10.000 og 20.000 mennesker,« siger Jørgen Fenham, der som UNEP-rådgiver har været med til at opbygge markedet i Sydamerika og er i fuld gang med at gøre det samme i Afrika. Han bliver desuden jævnligt kontaktet af store banker fra bl.a. London, der vil ind på markedet for køb og salg af CO -2 -kvoter.

Men ikke nok med, at der tjenes milliarder af kroner på at handle med retten til at udlede de drivhusgasser, som klimaforskerne siger, truer vores klima.

Der er også udviklet særlige klimapenge, der nærmest er at betragte som gangbar mønt.

1 CER - eller certified emission reduction - er retten til at udlede et ton CO -2 , når man handler med projekter, der skal formindske udledningen af drivhusgasser i ulandene.

1 ERU - eller emission reduction unit - er retten til at udlede et ton CO -2 , når man handler med klimaprojekter i Østeuropa.

»Hvis man f.eks. bygger en vindmølle i Kina, kan man, efter at være blevet godkendt af de kinesiske myndigheder og FN, få udstedt nye "pengesedler" for den mængde CO -2 , man har undladt at udlede. Disse "pengesedler" kan man vælge at sælge på markedet til dagsprisen eller lægge dem i pengeskabet og sælge dem senere, hvor prisen måske er højere,« forklarer Jørgen Fenham.

Prisen vil stige

I dag har både 1 CER og 1 ERU en værdi på omkring 10 euro (75 kr.). Men mange regner med, at prisen vil stige efter 2012, hvor en ny Kyoto-aftale - måske - vil træde i kraft med krav om endnu større reduktioner i udledningerne.

Hele grundlaget for den nye milliardforretning er klimaaftalen fra Kyoto. Ifølge aftalen, der skal reducere de rige landes udledning af drivhusgasser med 5,2 pct. fra 1990 til 2012, kan landene i stor stil handle med udledningen af drivhusgasser.

Det, der især får industrien til at vokse så enormt, er den omfattende kontrol af de mange klimaprojekter. For som Jørgen Fenham siger, »man skal være helt sikre på, at udledningen så også bliver reduceret, før FN udsteder de nye "pengesedler".«

De nye klimakøbmænd kan også handle med CO -2 -kvoter fra Rusland eller Ukraine, kvoter som kritikere betegner som varm luft, fordi de er opstået, efter at de to tidligere sovjetlande har fået tildelt langt større udledningskvoter, end de har brug for. Derfor mener man ikke, at sådan en kvote reducerer nogen udledning overhovedet.

Endelig kan man handle med udledningskvoter internt i de lande, der har forpligtet sig til at reducere deres udslip af drivhusgasser. Dette marked er ifølge Jørgen Fenham formentlig det allerstørste. Han er ikke i tvivl om, at klimaforretningen vil blive endnu større meget hurtigt.

»Frem til 2012 har industrilandene forpligtet sig til at reducere deres udledning med 5,2 pct. Hvis vi i 2020 skal have reduceret udledningerne med 40 pct., vil markedet vokse voldsomt.«

Læs også