Kendetegnet var svage nøgletal

Svage nøgletal fra USA svækkede dollaren over for den danske krone.De fleste aktier i minesektoren steg på et stærkt halvårsregnskab.

Brevkasse for investorerDe europæiske aktiemarkeder havde torsdag en åbning med uensartede udsving.

Der kom torsdag et par vigtige nøgletal fra både eurozonen og USA. Eurozonen fremlagde forbrugerpriser for juli, som det seneste års tid er steget til langt over, Den Europæiske Centralbanks mål på 2 pct. Ligeledes kom der arbejdsløshedstal for juni.

Amerikanerne var aktuelle med BNP-tal for andet kvartal.

Ny inflationsrekord
Inflationen i eurozonen steg i juli til 4,1 pct. målt på årsbasis. Forbrugerpriserne er dermed steget med 0,1 pct. i forhold til juni, hvor inflationen kun var 4,0 pct.

En økonom udtalte, at inflationstoppen kunne være nået. Olieprisen er det seneste stykke tid faldet og hvis det nuværende niveau kan holdes, vil den årlige inflation ende på 3,5 pct.

Olieprisen steg med ca. fire dollars i onsdagens sene handel, og økonomer udtalte, at det var sandsynligt at olieprisen steg til rekordniveau i løbet af året.

Arbejdsløsheden i eurolandene steg også mere end ventet. Antallet af arbejdsløse steg til 7,3 pct. hvor analytikerne kun havde ventet 7,2 pct.

Euroens styrke koster
Den økonomiske situation i eurozonen er blevet svækket af den stærke euro, de stigende energi- og fødevarepriser og den tiltagende økonomiske afmatning i andre industrialiserede lande. Spanien, Italien, Belgien og Tyskland var især blevet ramt af markante stigninger i fødevarepriserne.

Den Europæiske Centralbank står over for et alvorligt dilemma, da man står med den høje inflation på den ene side, og den økonomiske afmatning på den anden.

Centralbanken sagde på sidste rentemøde, at første prioriteten var at bekæmpe inflationen.

Økonomer mener, at den lavere oliepris og de klare indikationer på en nedgang i den økonomiske aktivitet, skaber tvivl om hvorvidt, Den Europæiske Centralbank hæver renten på det næste møde. Sandsynligheden for en fastholdelse af renten er steget oven på inflationstallene.

Det amerikanske BNP for andet kvartal blev fremlagt torsdag, midt på eftermiddagen.

USA's BNP-tal skuffede
Væksten blev i annualiserede enheder på 1,9 pct., hvor økonomerne havde ventet en stigning til 2,4 pct. I juni var BNP-væksten kun på 1 pct., men man havde forventet et stærkt comeback, som følge af skatterabatterne.

Et BNP måler den samlede produktion af varer og serviceydelser og er derfor det bedste udtryk for udviklingen i økonomien.

Den skuffende vækst satte sit aftryk på aktiemarkederne. De ledende europæiske indeks var ellers midt på eftermiddagen steget pænt, men kort efter offentliggørelsen faldt de med op til 1 pct. De hentede dog tabet i løbet af dagen og lå sidst på aftenen omkring åbningsniveauet. De amerikanske indeks åbnede dagen i minus, men sidst på dagen hentede de faldet, og Nasdaq-indekset lå i plus først på aftenen.

Det svage tal satte sig i den amerikanske dollar, som blev svækket over for den danske krone.

Mineselskab spandt guld
Det britiske mineselskab Anglo American fremlagde torsdag regnskab. Profitten i virksomheden var for første halvår steget med 14 pct. til 3,48 mia. dollars. Det var en øget produktivitet og nogle højere priser, som var den primære årsag til stigningen.

Direktøren i selskabet udtalte, at man forventer et stærkt andet halvår, som er drevet af stigninger i produktionen og et stabilt prisniveau. De bedste produktgrupper målt på væksten i profitten, var jernmetaller og kul, som var steget med henholdsvis 80 pct. og 129 pct.

Anglo American aktien var steget med ca. 2 pct. midt på eftermiddagen.

Indtjeningsrekord i USA
Det amerikanske selskab ExxonMobil, som leverer olie og gas til de amerikanske forbrugere fremlagde regnskab for andet kvartal.

Resultatet for kvartalet blev 11,68 mia. dollars, hvilket er det største overskud et amerikansk selskab nogensinde har fremlagt. Investorerne havde dog ventet mere, og aktien faldt derfor med ca. 3 pct. i den tidlige handel.

..

Hvis du allerede har adgang
BRANCHENYT
Læs også