Vestas-topchef: Vi holdt hvad vi lovede (Opdateret)

Vestas ved du, hvor du har. Årsregnskabet for 2006 endte flere års slingrekurs for vindmøllekoncernen, der holdt sine løfter til aktiemarkedet og kom ud af 2006 med et overskud før skat på 161 mio. euro.

Topchef Ditlev Engel vaskede dermed pletten fra sidste års milliard-underskud af sig, og det var da også en synlig tilfreds Vestas-topchef, der på et pressemøde i London præsenterede regnskabet.

- 2005 var et meget vanskeligt år for os. Men i 2006 har vi nået vores mål, og det er meget vigtigt for vores troværdighed. Vi har gjort det bedre i 2006, men det er ikke godt nok. Os og vores leverandører er ikke verdensklasse endnu. Det vil vi ændre, sagde Vestas-topchef Ditlev Engel på pressemødet...

BRANCHENYT
Læs også