Paladsrevolution på Esplanaden

Det er på de indre linjer, at Nils Smedegaard Andersens tiltrædelse som øverste chef iA. P. Møller - Mærsk for alvor vil kunne ses og mærkes, siger eksperter.

Når Nils Smedegaard Andersen i dag sætter sig i koncernchef-stolen i A.P. Møller - Mærsk, er det et forvarsel om betydelige interne forandringer i landets største virksomhed.
Det mener en række ledelseseksperter og analytikere, som Morgenavisen Jyllands-Posten har talt med forud for Smedegaards tiltrædelse mandag.

Hos dem er der ingen tvivl om, at Smedegaards største ledelsesopgave bliver at skabe mindre topstyret koncern, hvor ideer og informationer fra folkene i frontlinjen fodres hurtigere og hyppigere opad i systemet, end det hidtil er sket.

A. P. Møller - Mærsk er langt fra kendt for at reagere hurtigt på eksterne omvæltninger. Men en kort reaktionstid er blevet stadigt mere nødvendig i en global og omskiftelig verden, også for A.P. Møller - Mærsk. Senest har krisen i hovedforretningen Maersk Line med al tydelighed vist, at den store koncern har brug for at kunne reagere hurtigere på ændringer i de eksterne markedsbetingelser, lyder vurderingen fra bl.a. Alm. Brand Hentons erfarne Mærsk-analytiker, Stephen Rammer.

»Smedegaards tiltrædelse er et forvarsel om et mindre topstyret Mærsk. Et Mærsk med plads til en mere decentralt drevet udvikling, hvor ideer fra folkene i frontlinjen fodres både hurtigere og i højere grad, end vi har set det ske indtil nu. Den form for virksomhedsdrift har netop været et af hans adelsmærker fra årene i Carlsberg,« siger Stephen Rammer.

Selv går den nye koncernchef til denne opgave med ydmyghed og en erkendelse af, at det tager tid at ændre en så stor virksomhed som A. P. Møller - Mærsk.

»Det nytter jo ikke noget, at det kun er i toppen, at vi er enige om at ændre noget. Når vi har 100.000 medarbejdere, er det jo fordi, at de er vigtige, og fordi de ting, de gør, og den måde, de arbejder på, er vigtige. Og det skal man have respekt for,« sagde Smedegaard forleden i et tv-interview.

Opgør med arvesølvet
Hvis Nils Smedegaard Andersen skal have held med at skabe en mere decentral og åben organisation, er der ingen vej udenom også at se på, om de folk, som i dag sidder på top- og mellemlederposterne i koncernen, har det, der skal til, for at bidrage til at gøre op med en del af det kulturelle arvesølv.

I den forbindelse er det uklart, om Smedegaard har krævet frihed til at sætte sit eget hold. På den ene side har bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmussen, ladet forstå, at holdet med sommerens ledelsesrokade ligger fast.

På den anden har Pram Rasmussen også sagt, at Smedegaard er valgt for bl.a. at sikre Mærsk nytænkning og dynamik. Pram Rasmussen afviser at uddybe, hvor stort eller hvor lille et ledelsesrum han og hovedaktionæren Mærsk McKinney Møller vil give den ny førstemand.

Ifølge Kurt Brusgaard, adm. direktør og partner i headhunterfirmaet Ray & Berndtson, er der allerede skiftet godt ud i toppen af Mærsk.

»Holdet er relativt nyt og består af kompetente folk fra organisationen. Det er som udgangspunkt det ”materiale”, som Smedegaard har at arbejde med.

Hvis der viser sig mangler i holdopstillingen, har han i Carlsberg været god til at reagere. Men uanset hvad, vil han altid skulle tage sin nye formand og andre i ed på beslutninger,« siger Kurt Brusgaard.

Både han og andre eksterne iagttagere og tidligere Mærsk-topfolk forventer dog, at Smedegaard - i dialog med formanden - vil få frihed til at rykke rundt på holdopstillingen. Fordi det ifølge Anders Drejer, professor i ledelse ved Handelshøjskolen i Århus, »ellers bliver umuligt at reorganisere den store virksomhed«.

BRANCHENYT
Læs også