Aktier: Kurssmæk til DSV

C20-indekset lå med ganske små udsving fredag over middag og lå uændret til 467,17. Også de europæiske indeks lå med små udsving. DSV præsenterede et noget skuffende regnskab, og aktien fik et kurssmæk i fredagens handel.

DSV aflagde fredag årsregnskab, og aktien gik efter et skuffende regnskab 4,4 pct. ned til kurs 956. Vejtransportkoncernen kom ud af 2006 med en driftsindtjening (EBIT) på 1,22 mia. kr. mod 1,06 mia. kr. året før, og det var en smule under analytikerprognoserne.

Omsætningen steg til 31,97 mia. kr. fra 23,02 mia. kr. i 2005. For 2007 forventer ledelsen en driftsindtjening på 1,51 mia. kr. samt en omsætningsprognose på 35,7 mia. kr. Ifølge chef for Sales Trading i Danske Markets, Mads Zink, skuffer DSV med årsregnskabet for 2006. To kvartaler i træk har transportkoncernen DSV skuffet markedet, og det straffer investorerne nu ved at give aktien en gevaldig dukkert...

BRANCHENYT
Læs også