Finansfokus

Investorerne får fredag ingen inspiration fra regnskabsfronten. De finansielle markeder har været præget af store udsving de seneste dage, hvilket måske igen kan blive toneangivende i fredagsmarkedet.

Bekymringer for rentestigninger har trukket både obligations- og aktiemarkederne rundt i manegen. Så investorerne vil spændt afvente fredagens handel, hvor det amerikanske forbrugerprisindeks for maj er på menuen.

Ved eftermiddagstid præsenteres det amerikanske forbrugerprisindeks for maj. Målsætningen for den amerikanske centralbank er en stabil inflationsudvikling. Derfor vil dagens præsentation blive nøje fulgt af både obligations- og aktieinvestorerne. Investorerne håber, at inflationsbekymringerne kan blive manet i jorden, hvilket kan give rentefald. Økonomerne venter, at kerneforbrugerprisindekset (eksklusiv fødevare- og energipriser) er steget 0,2 pct., hvilket er på linje med vækstraten i april...

BRANCHENYT
Læs også