Aktier: Danisco får opmærksomheden

Der er gode muligheder for fremgang i onsdagens indledende handel. De europæiske indeksfutures ligger med fine plusser. Det danske C20-indeks lukkede tirsdag 0,4 pct. højere i 485,9.

Investorerne vil afvente årsregnskabet fra Danisco. Direktør Tom Knutzen skal fremlægge sit første årsregnskab, efter at chefen har siddet på posten i et årstid. Ifølge en analytikerrundspørge udarbejdet af RB-Børsen ventes omsætningen at falde 300 mio. kr. til 20,6 mia. kr. i 2006/07, mens driftsindtjeningen ventes at falde til 2,15 mia., kr. fra 2,37 mia. kr. Regnskabet skulle gerne give svar på en række spørgsmål, som presser sig på i analytikerkredse. Det er konkurrencesituationen på enzymmarkedet, størrelsen af den organiske vækst og ikke mindst om det er lykkedes at forbedre lønsomheden. Danisco lukkede tirsdag 0,7 pct. højere i kurs 466,5.

Vestas-investorerne kan få inspiration fra USA, hvor Senatet har godkendt en et lovforslag, som skal gavne miljøet og vedvarende energikilder. Olieselskaber i USA skal betale nye skatter for 160 mia. kr., og pengene skal gå til at udvikle vindenergi, renere kraftværker og miljøvenlige brintbiler. Vestas lukkede 2,1 pct. lavere i kurs 377...

BRANCHENYT
Læs også