Obligationer: Stemningen vendte rundt til kursfald

Det danske obligationsmarked lukkede onsdag lavere efter at have bevæget sig i positivt terræn det meste af dagen. Den negative stemning fik overtaget, efter at den svenske centralbank hævede renten som ventet, mens referatet fra det seneste rentemøde i den britiske centralbank gav et kraftigt signal om yderligere rentestigninger i horisonten.

Den toneangivende danske statsobligation, 4 pct. 2015, lukkede onsdag 0,22 point lavere i kurs 95,42 med en effektiv rente på 4,65 pct. Blandt realkreditobligationerne lukkede 4-35'erne 0,22 højere i kurs 88,05 med en effektiv rente på 5,26 pct.

- Set fra et fundamentalt perspektiv, ser obligationskurserne meget attraktive ud, udtalte obligationschefen hos Scottish Widows Investment Partnerships til Bloomberg News. Nøgletallene for den økonomiske vækst er ved at vende i styrke, bemærkede chefen. Men overordnet er stemningen fortsat negativ og det vil kortsigtet stadig presse obligationerne, vurderede han...

BRANCHENYT
Læs også