Aktier: Fald i vente

Mandag morgen ventes de europæiske aktiemarkeder at falde i omegnen af 0,5 pct. efter nedturen i USA. Fredag aften tabte de amerikanske aktier værdi grundet øget usikkerhed om det sekundære lånemarked kombineret med frygten for effekten fra rentestigninger. C20-indekset lukkede fredag 1,0 lavere i 480,88.

Finansbanken havde fokus på Danisco efter selskabets aflæggelse for fjerde kvartal. Finansbanken hæfter sig ved, at driftsresultatet steg, og det samme gjorde overskudsgraden, men på den anden side skuffede Daniscos meldinger vedrørende den fremtidige strategi og de finansielle mål. Finansbanken ser ikke forhold, der kortsigtet kan løfte Danisco-aktien, men vurderer, at virksomheden på længere sigt er på vej i den rigtige retning. Danisco lukkede fredag 2,1 pct. lavere i kurs 417.

Novo Nordisk, som fredag lukkede 0,5 pct. lavere i kurs 589, fik mandag morgen gentaget salgsanbefalingen af Dresdner Kleinwort. Det fremgår af en kommentar fra finanshuset til torsdagens offentliggørelse af de første data fra en række af fase III-forsøg med Liraglutide...

BRANCHENYT
Læs også