Aktier: Småsur mandagsstemning

De europæiske aktiemarkeder var mandag morgen ramt af en sur stemning, efter at de amerikanske aktier i fredags blev trykket i bund. Det skyldes øget frygt for effekterne fra nedturen i det sekundære lånemarked og udsigten til rentestigninger. Det danske C20-indeks åbnede 0,7 pct. til 477,59.

APMs B-aktie tabte 0,5 pct. til kurs 65.600 i kølvandet af den sure stemning på de globale aktiemarkeder. Aviserne havde mandag morgen fokus på spekulationerne om A.P. Møller - Mærsk efter fredagens overraskende ledelsesrokade. Nils Smedegaard bliver koncerndirektør, efter at Jess Søderberg forlader jobbet to år tidligere end ventet.

Novo Nordisk, som åbnede 0,7 pct. lavere i kurs 585, fik mandag morgen gentaget salgsanbefalingen af Dresdner Kleinwort. Det fremgår af en kommentar fra finanshuset til torsdagens offentliggørelse af de første data fra en række af fase III-forsøg med Liraglutide...

BRANCHENYT
Læs også