Aktier: Bankerne presset i bund

Rygter om Citigroup fik torsdag over middag bekymringerne for kreditkrisen til at blusse op, hvilket sendte de europæiske aktiemarkeder gevaldigt lavere. Det var især banksektoren, som drev faldet. C20-indekset lukkede på den baggrund 1,5 pct. lavere i 500,56.

Der var pres på bankerne verden over. Det skyldes den i forvejen nervøse stemning, samt at rygter gik på, at Citigroup bliver tvunget til yderligere nedskrivninger og samtidig er nødt til at frasælge aktiviteter samt sænke sin dividende. Danske Bank kunne således ikke holde de seneste dages fremgang og tabte 3,3 pct. til kurs 219,3. Nordea lukkede 2,5 pct. lavere i kurs 89,5, mens Sydbank smed 2,9 pct. til kurs 230,0.

Novo Nordisk faldt 0,9 pct. til kurs 632, efter at aktien onsdag steg 4,6 pct. Den markante kursfremgang blev på trods af tvetydigt regnskab drevet frem af nyheden om, at Novo kommer først på markedet med det nye Ligralutude. Danske Equities øger kursmålet på Novo-aktien fra 700 kr. til 720 kr. Analytikerne hos Danske Equities påpeger, at indtjeningen i årets tredje kvartal var bedre end ventet, men noterer samtidig, at kvaliteten af indtjeningen til gengæld var ringere, da både salg og bruttomargin lå i underkanten af det estimerede. Konsekvensen er, at Danske Equities' reducerer estimaterne for Novo Nordisk med 2-3 pct. Dette bliver dog kompenseret ved højere estimater for Novos kommende GLP-a variant Liraglutide fra 2010...

BRANCHENYT
Læs også