Obligationer: Flugt til obligationer

Investorerne søgte fredag over i de fastforrentede papirer, idet uroen på finansmarkederne fortsat florerede. Inden de amerikanske markeder åbnede havde investorerne ellers fået en overraskende solid amerikansk arbejdsmarkedsrapport for oktober, men det blev kun til en kortvarig effekt.

Den toneangivende danske statsobligation, 4 pct. 2015, lukkede fredag 0,20 point højere i kurs 98,56 med en effektiv rente på 4,29 pct. Blandt realkreditobligationerne lukkede 4-35'erne 0,27 point højere i kurs 89,97 med en effektiv rente på 5,07 pct.

Det lå i kortene, at de amerikanske aktiemarkeder skulle åbne med pæne plusser, men det blev ødelagt af øgede bekymringer for finansaktierne, hvor Merrill Lynch fredag fik hovedrollen. Efter at Citigroup var i fokus torsdag med et kursdyk på 6,9 pct., dykkede Merrill Lynch-aktien fredag 8 pct. Begge kursdyk havde udspring i analyser fra finanshuse...

BRANCHENYT
Læs også