Aktier: Topdanmark i fokus

C20-indekset lukkede mandag uændret i 494,87. Den finansielle uro fortsatte for tredje dag, efter at Citigroup offentliggjorde nedskrivninger for 11 mia. dollar. Herhjemme var Topdanmarks eksponering overfor kreditkrisen fortsat i fokus.

Topdanmark lukkede 0,4 pct. lavere i kurs 838 efter fredagens kursdyk på 5 pct. Fredagens kurspres havde udspring i Topdanmarks investormøde, hvor der blev sat fokus på eksponeringen i subprimeudlån. Mandag morgen meddelte Topdanmark, at nedskrivningerne i tredje kvartal ventes at ligge på 60 mio. kr. og 50 mio. kr. i fjerde kvartal. Topdanmark gentog samtidig resultatprognosen på 1,2-1,3 mia. kr. efter skat. Danske Markets sænkede kursmålet på aktien til 850 kr. fra 1030 kr. og sænker anbefalingen til "hold" fra "køb".

- Gennemsigtigheden er meget lav og usikkerheden høj - dermed ventes aktiekursen i bedste fald at være uændret på kort- til mellemlang sigt, skrev Danske Markets analytikerne, som betegner fredagens analytikermøde som "overraskende indholdsrigt"...

Læs også